16. feb. 2015
øvelse gør mester
Hej bloggen,
Estel stod jo halt i lørdags efter longering grundet, at hun stak af i galop ind i stalden og væltede. I går (søndag) tog jeg op i stalden som planlagt, hun havde stået på boks sådan at hun ikke kom til at overbelaste det skadede ben. Jeg tænkte nok, at hun ikke ville være længe om at blive rengående igen, og ganske rigtigt - var hun allerede igår rengående igen. Men for ikke at komme til at belaste hende alt for meget, valgte jeg ikke at ride hende igår. I stedet lukkede jeg hende løs på banen og jeg havde endelig min bedsteveninde Lærke med hos hestene. Lærke mistede sin fjordhest Silas, sidste år og hun har siden ikke fået nogen ny pony grundet gymnasiet og arbejde. Derfor er det noget ganske særligt når hun "endelig" kommer med derud. Dengang var vi jo fælles om interessen, nu er jeg lidt "alene" med det.
Estel blev altså lukket løs på banen, og hun fik vist sig noget så meget frem må man sige. Hendes trav var som altid helt flyvende. Jeg bliver så imponeret hver eneste gang den hest bliver lukket løs og får lov til at give den gas. Ikke kun traven er smuk og flot at se på, også hendes galop er helt utrolig fyldig og fin at se på. Efter en hel del løben på banen, skridtede jeg hende af uden sadel og med grime. Lærke, var med ude dengang hvor jeg så Estel aller første gang. Hun roste hende helt til skyerne, omkring hvor flot hun er blevet nu! Det er jo dejligt at få bekræftet af en der ikke ser hende så tit som jeg selv gør.
I dag var det så tid til ridning igen. Hun må ikke stå alt for meget stille, nu hvor vi rider op til at vi skal blive konkurrence par. Vinterferien sluttede igår, og jeg tog i skole imorges kl. 08.00. Heldigvis var det en kort dag idag, og jeg havde fri allerede kl. 12.00. Lige efter skole tog jeg i stalden, det første jeg gjorde var at tage Bamse ind og give hende hendes middagsmad. Bagefter hentede jeg Estel og gik igang med hende. Vi red dressur ude på banen, og hun gjorde det ok. Hun var fyldt med ballade idag, og det kan til tider godt blive lidt fustrerende når hun 2 dage forinden har gjort øvelserne uden bøvl. Men sådan er det, at eje Estel (haha). Så idag var hun noget af en udfordring. Det gik meget op og ned, af og til gik hun fint og stabilt til bidet i trav og skridt, det næste øjeblik gik hun med hovedet mellem forbenene og bagbenene i luften (altså, hun bukkede). Vi fik dog efter en del bøvl og ballade, galoperet rigtig galop på begge volter OG travet nogle fine volter hvor hun ikke bukkede med mig. Derefter skridtede vi af, på en tur ned af vejen som vi plejer at gøre. På stald, har hun været helt sød idag. Ridningen kunne have været pænere, men sådan er det jo nogle gange - vi tager det med oprejst pande. :-)))
Bamse og jeg fik lavet hendes rygøvelser. Hun var okay til dem idag, men hun viser stadig noget ubehag når hun skal udføre dem. Min teori går stadig på at hun er blevet lidt låst oppe i ryggen igen, så derfor har vi taget alle hendes gamle øvelser i brug igen. Efter alle hendes øvelser tog jeg hende med i ridehuset, hvor jeg longerede hende for at få noget aktivitet i hendes ryg. Det klarede hun super fint. Til slut fik hun skyllet ben og striglet lidt igen, inden hun fik dækken på og kom tilbage i boksen. Bamse's part kommer ud til hende her til aften, så derfor lavede jeg ikke helt det store med hende idag.
I morgen skal jeg til teori lige efter skole. Derfor når jeg ikke hestene. Estel bliver trænet af Louise (ridning eller andet, jeg ved ikke hvad hun vælger at lave med hende), hun skal aktiveres hver dag, eller ihvertfald 6 ud af ugens 7 dage, så vidt som det er muligt selvfølgelig. Bamse får nok en pause dag, da hendes part vidst arbejder om tirsdagen. Det tror jeg nu heller ikke hun har så meget imod.
Mandag: Estel ridning, Bamse øvelser+ryg aktivitet
Tirsdag: Estel - Louise træner hende, Bamse fri.
Onsdag: Estel - ridning eller longe, Bamse øvelser+ryg aktivitet
Torsdag: Estel fri, Bamse part.
Fredag: Estel undervisning, Bamse øvelser+ryg aktivitet
Lørdag: Estel longe, Bamse øvelser+ryg aktivitet
Søndag: Estel ridehus, Bamse øvelser+ryg aktivitet (måske en tur i skoven).
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar