Hej følgere,
I dag vil jeg fortælle jer kort om hvordan det står til med Estel. Jeg har ikke haft tid til at opdatere jer hele ugen, fordi jeg har utrolig travlt hele tiden! Det er ikke engang løgn hvis jeg siger, at enten sidder jeg i skolen, derhjemme og laver lektier, til teori-time / køre-time hos Sanne, på min hest eller også ligger jeg i min seng. Jeg har næsten ingen "fritid", selvfølgelig er hestene fritid. Men det der, med bare at kunne sætte sig foran sin computer og opdatere jer om hvad der egentlig sker i mit liv - det er der ikke specielt meget tid til i hverdagene, desværre.
Nu er det så blevet torsdag. Estel har været igang hele ugen. I mandags red jeg en tur i skoven sammen med Bamse og hendes part. Vi skridtede det meste af tiden, men fik også en lille trav-tur. Jeg skridtede Estel uden sadel og hun var super sød. Bamse klarede også turen som smurt, hun nyder at komme med i skoven! - tirsdag stod min kære veninde Sofie for at tage sig af Estel. De af jer som har fulgt med fra start, ved at Sofie har haft part på Estel. Hun har tilbudt at longere hende hver tirsdag hvor jeg er til teori og desværre ikke når hestene. Det sætter jeg stor pris på, og efter hvad hun fortalte var det gået super godt. I går (onsdag) red jeg undervisning, jeg har nemlig været nødt til at få rykket undervisningen til onsdag i denne uge - istedet for fredag. Hun var okay igår, men der blev lavet en del ballade i forhold til hvad hun har gjort det sidste stykke tid. Sådan nogle dage har Estel, og sådan er det. Vi tager det lidt som det kommer, og til slut gik hun da rundt på volten uden at gøre det store. Vi holdt os til skridt og trav igår, så ingen galop.
I dag skulle jeg have redet hende igen, men jeg havde ikke rigtigt energi til det. Ikke fordi, at jeg ikke ville. Jeg synes bare ikke at jeg ville sætte mig op og risikere, at hun måske ville opføre sig som igår og jeg så ikke ville have nok tålmodighed til at "ride hende færdig". I stedet valgte jeg at longere hende, og det gik super godt. Jeg tror, at hun er ret træt - det kan også måske være derfor at hun opførte sig sådan igår. Hun er jo ikke vant til at blive brugt så meget som hun bliver nu, så jeg tror hun er "mentalt-træt". Longeringen gik perfekt, hun lavede ingen ballade. Hun fik oven i købet nogle super fine galop runder, både i holdning og over galop-bomme. Ja- vi trænede med skridt- trav- og galop-bomme idag.
![]() |
En lille træt nulle på staldgangen, efter en vellykket træning. |
Fik hende hentet ind og vi gik igang med at strigle. Hun stod pænt på staldgangen, som hun plejer. Vi fik lavet hendes ryg-øvelser, og så fik hun noget massage idag. Det tror jeg bestemt godt, at hun kunne lide. Jeg er begyndt at massere og lave øvelser med begge hestene. Det kan aldrig skade! - Jeg ordnede hendes hale, den var blevet ret mudret fra folden af. Glæder mig til at mudret er væk og vi igen kan gå i short (hehe). - Efter en del stald-hygge, tog jeg hende med i ridehuset hvor jeg lukkede hende løs.
Hun var gevaldig frisk idag. Hun gik fremad hele tiden, i både skridt- trav og galop. Når jeg har lavet hendes øvelser med hende, plejer jeg enten at longere hende eller også lukke hende løs, sådan at hun lige kan få gang i musklerne. I dag var hun bare SÅ god til det. Jeg var helt vildt stolt og glad for at se Bamse være i godt humør, det varmer mit hjerte. Jeg skridtede lidt rundt på hende inde i ridehuset, og til slut gik vi en tur ned af vejen sammen. Hun fik også vasket ben. Alt hvad jeg lavede med hende, klarede hun helt som hun skulle. Hun hyggede sig ihvertfald, det var tydeligt!
- En lille information: Jeg regner med at stille Estel til hoppe-kåring til juli -
Ingen kommentarer:
Send en kommentar