22. feb. 2015
en på opleveren
Hej bloggen,
I dag kom dagen endelig hvor jeg for første gang skulle gøre et forsøg på at have Estel med på "ude-bane". I kan tro, at jeg havde glædet mig som en sindsyg - men i morges da vækkeuret ringede kl. 06.30 en søndag, så følte jeg godt nok det var lidt tidligt (haha). Vi kom op og afsted det gik til stalden. Jeg havde staldvagt, så jeg skulle morgenfodre og lukke ud.
Efter Bamse var blevet lukket på fold (og self. alle de andre heste), begyndte jeg at strigle Estel. Hun virkede klar i hovedet, men ikke over-gearet. Vi longerede igår, hvor hun iøvrigt var fantastisk dygtig. Hun klarede det så fint, ingen problemer der overhovedet - fine galop volter på begge sider, jeg var meget stolt af hende. Imens der blev striglet og gjort klar, hentede Jørn traileren vi skulle køre i til Klintholm. Vi var noget skeptiske omkring Estel og læsningen, faktisk havde vi ingen forventninger overhovedet. Da jeg hentede hende sidste år i februar tog det os omkring 3 timer at læsse hende, og hun har kun kørt i trailer en enkelt gang siden - så hvad var der at forvente, tænkte vi.
Men det skulle så vise sig, at gå udover alt forventning. Hun stod i traileren på under 15 min, og afsted kom vi mod klintholm. Hun var lidt oppe at køre i starten, men det kan jeg nu godt forstå. Det var hendes aller første tur ude, og vi husker at tænke meget på, at hun har været vant til bare at stå og spise wrap på en fold. Så lidt frisk, det var det altså helt okay at hun var.
Vi begyndte at ride, til at starte med gik hun lidt anspændt. Men jeg tror udelukkende at det var fordi hun var så overgearet over de nye omgivelser. Allerede efter kort tid gik hun super fint, vi fik en fin galop på begge volter - og så tog vi glidetøjlen af. Og hold da helt fast, aldrig har Estel gået så godt som hun gjorde idag. Det var godt nok helt utroligt, og underligt at sidde på hende hvor hun gik så fint. Det er jeg virkelig stolt af, hun var så dygtig. Smilet kunne slet ikke fjernes fra mit ansigt bagefter.
Vi skridtede af på udendørs banen sammen med Aske, Sofie, Dimba og Emmelie. Der fik min veninde Sahra også lige en tur på hende. - Læsningen hjem tog kortere tid end ud, denne gang under 10 min. I kan tro at den her oplevelse vil leve længe i min hukommelse.
Da vi kom hjem lukkede jeg Estel på fold, og så hentede jeg Bamse ind. Vi striglede og gjorde klar, havde nemlig besluttet også at ride lidt på hende idag. Vi fik sadlet op, og startede egentlig ud med at gå ud på banen. Men grundet regn, var den blevet noget smattet og træls at ride på. Så vi besluttede at ride en lille tur istedet. Hun var super sød, man kan godt mærke på hende, at hun er i dårlig form - men glad virkede hun! Da vi kom tilbage fra den korte tur, tullede vi lidt rundt ude på banen inden jeg gik ind med hende igen. Hun skal ikke bruges så hårdt før hun har taget ordenligt på. Men det var nu noget rart at ride på min lille plys igen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar