et par fustrerende måneder

Hej bloggen, der er nok en del af jer der har gået rundt med spørgsmålet om hvad der egentlig foregår hos mig, og har foregået i det sidste lange stykke tid. Jeg er blevet dårlig til at opdatere jer, det ved jeg godt. Men jeg har absolut ikke glemt, at i er derude. Det er også svært for mig at vide at der er 2.000 mennesker der sidder og følger med, også er jeg så dårlig til at opdatere som jeg er. Det er jeg rigtig ked af, men jeg har ikke haft samme energi eller lyst til det i en lang periode.

Først vil jeg snakke lidt om Bamse, fordi hvad er det egentlig der sker med hende. Lige nu er Bamse begyndt at "halte igen", altså hun er begyndt at tabe sig endnu en gang. De fleste af jer ved at hun var syg i sommers og gennemgik flere forskellige dyrlæge undersøgelser. Jeg må ærligt fortælle jer, at jeg har haft det rigtig svært med hende lige siden. Det har gjort mig fustreret, ked af det og helt ude af den. Mest af alt fordi jeg ikke før har haft følelsen af at "give op på hende". Ikke at jeg har haft det, hun betyder intet mindre for mig end hun altid har gjort - men jeg har ikke samme lyst til at ride på hende længere. Det lyder vildt hårdt at sige, eller i det her tilfælde at skrive til jer. Men det er noget jeg har tænkt på i mange måneder nu. Bamse betyder alting for mig, og jeg har ikke ord på hvor mange gange jeg har været ked af det her. Men jeg tror at jeg mentalt er ved at være træt, jeg kan ikke klare at bruge så meget tid og energi på at få hende redet op til at hun er den flotteste pony i hele verden, og at hun så på ingentid bliver syg og jeg så kan begynde forfra.. Lad os bare sige at jeg i langtid har haft det svært ved det hele omkring hende .. Men jeg tror jeg har fundet frem til en løsning nu. Louise fik jo part på Bamse i midten af december måned, det er gået så godt med de to lige siden og min dårlige samvittighed er også forsvundet en del, fordi jeg nu er klar over at der er en som tager sig af min lille pige når jeg ikke selv kan nå det. Louise nyder at ride på Bamse, så jeg har ladet hende stå for den del lige pt. Jeg rider hende ikke rigtigt selv, eller jo - men kun i skoven eller når jeg trick træner hende osv. Ridning på banen, gør jeg ikke så meget i med Bamse længere. Jeg synes hun har gjort det hun kunne, og jeg er stolt af hvor vi var nået til - som det ser ud lige nu, så har jeg nok bare gjort mig klar på at hun muligvis har bedst af bare at være hygge-hest for nu.

Det har jeg det også helt okay med, fordi jeg nyder intet mindre at arbejde med hende fra jorden af. Hun er den samme skønne pony som jeg altid har haft, og jeg hygger mig med at gå en tur med hende, eller lave nogle af de ting hun er allerbedst til fra jorden. Intet har forandret sig på det plan, men ride-mæssigt holder jeg en pause. Jeg skal ikke kunne sige om vi på et tidspunkt begynder at ride seriøst sammen igen, men for nu - er der pause på det område, indtil jeg muligvis er klar til at starte forfra med hende igen - men sådan ser det ikke ud lige nu. Og det gør også at jeg hellere vil lave noget med hende, som jeg nyder at gøre med hende. Når vi endelig træner sammen, skal det være sjovt og hyggeligt - ikke surt og trist. Det er det jeg tænker mest på. Men - hun begyndte at tabe sig igen, og jeg har endnu engang været grædefærdig over det. Jeg satte hovedet i blød sidste weekend, og besluttede at hun er blevet "boks-pony" lige nu, når hun går ude bruger hun alt energi på at holde sig selv varm (trods hun går med dækken) og hun kan godt lide at bestemme over de andre heste, som dem er hun også rigtigt opmærksom på derude .. Det er vigtigt for mig at hun bruger alt den energi hun har på at blive tykkere nu! Hun bliver selvfølgelig lukket i ridehuset hver dag, hun står aldrig en hel dag stille i boksen. Det ville da blive alt for kedeligt for hende. Jeg prøver også så vidt som muligt at lave lidt hygge med hende dagligt. Derudover er hun begyndt at få foder 4 gange dagligt i håb om at hun så vil tage på. Hun får selvfølgelig også tilstrækkeligt med hø.

Idag tog vi hende med i skoven, og hun nød det fuldt ud. Min søde veninde Mia var med, hun red hende. Det gik så fint, Bamse gik med ørerne fremme på hele turen og havde et super fint tempo. Hun var i det hele taget i et super godt humør, hvilket er skønt at se til trods for alle de ting der foregår. Billedet øverst er fra turen idag.

Nu til Estel's del, midt i alt det hvor Bamse har været mest i fokus, har jeg ikke haft samme lyst til at ride på Estel heller. Det hele har været meget skeptisk, jeg har følt at min lyst til ridning var ved at forsvinde helt, hvilket også har gjort mig ked af det. Det har været sådan, at hver eneste gang jeg havde sat mig et mål, eller haft en drøm om noget - så blev det bare ved med at være en drøm, det kunne bare ikke lade sig at gøre i virkeligheden. Der begyndte jeg at miste lysten helt til at prøve længere. - Men så skete der det, at min tidligere underviser Louise, skrev en besked til mig i sidste weekend. Grunden til at jeg stoppede med undervisning, var at jeg ikke havde råd til det. Grunden til at jeg derefter stoppede helt med at ride Estel, er at jeg behøver undervisning til at ride hende - hun er mindre kompliceret at have med at gøre til tider.

Hele vinterperioden har jeg brugt på at jordtræne hende, hun har lært lidt flere tricks og ellers haft jeg longeret hende, og trænet fra jorden. Vi har hygget os rigtig meget med det, og jeg glæder mig til på et tidspunkt at vise jer noget video af det. Vi har fået et rigtig godt samarbejde fra jorden af. Estel er jo det stik modsatte af Bamse, hvis Bamse er + så er Estel - og omvendt. Derfor har det krævet noget andet af mig, at turde være "bestemt" overfor Estel, fordi hun lige præcis ikke er kold for at smide mig ad H til, hvis det har været det hun har haft løst til. Men i den periode jeg har lært hende så godt at kende fra jorden af, er der sket noget. - Da Louise så foreslog mig at undervise mig gratis, hvis jeg virkelig gerne ville det her. Jeg blev over glad. I går red jeg så min første undervisning i 5 måneder. Estel var rigtig dygtig, selvfølgelig er der en del af arbejde på. Men hun klarede det så fint, og jeg mærkede hvor meget alt min jordtræning har hjulpet os. Jeg føler mig slet ikke usikker når jeg sidder på hende længere, til trods for hendes energi og mærkelige humør. Det var en hel befrielse.

I forgårs blev hun longeret, og i søndags red jeg tur på hende helt alene for første gang i langtid. Det er helt utroligt hvordan det går frem ad med hende. Idag havde jeg hende med i skoven sammen med Bamse og Mia. Hun var godt nok træt ovenpå undervisningen igår, men til trods for det - var hun helt klar på en galop, så hun fik lov til at løbe noget stærkt op ad vores galop-bakke. Det nød hun virkelig.

Så det er med glæde jeg kan fortælle jer alle sammen at jeg begynder at ride undervisning på Estel hver fredag. Jeg begynder hver søndag at lave faste dage i ugen (ud fra mit skema på gym) hvor jeg bare skal i stalden for at ride. Det kan slet ikke beskrives hvor meget jeg glæder mig til at ligge noget i ridningen igen. Jeg føler mig så godt tilpas efter, at jeg har været ude at ride! - Louise og jeg har snakket om at vi skulle få lavet os noget vi red op imod, en drøm som SKAL gå i opfyldelse.. Og det har vi så valgt er, at vi satser på at starte en LD klasse til Maj stævnet på Klintholm. Vi arbejder os mod det, og jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg glæder mig til at se hvordan det hele arter sig.