14. feb. 2015

nu sker det


Hej bloggen,

Jeg er springfyldt med ny energi og lyst til at opdatere jer derude på ny. Hvis i allerede har læst mit seneste indlæg, som jeg lagde op for 2 dage siden, så ved i jo allerede at jeg er begyndt at ride fast undervisning endnu engang. Der er lagt utallige planer og en helt ny gejst er ved at sprede sig hos mig igen, efter en længere periode hvor jeg var ved at køre død i det hele med hestene. Det er intet mindre end skønt, at føle lysten er tilbage igen. Måske havde jeg brug for en pause? Hvem ved.

I går red jeg min 1 undervisning på Estel den dag hvor undervisningen fremover vil komme til at ligge, nemlig hver fredag efter skole. Det er vildt hvordan jeg kan mærke at min lyst til at gøre noget for det her, endelig er kommet tilbage igen! Det er også vildt hvordan andre kan mærke det på mig, folk smiler og er glad for at jeg er tilbage som den rigtige heste-pige, jeg egentlig altid har været.

Jeg koncentrere mig utroligt når jeg rider undervisning, fordi jeg længe gerne have villet det her - men uden mulighed for at gøre det til virkelighed. Nu sker det, og jeg er bare så klar på alle de udfordringer det kommer til at give mig, eller skal jeg sige "os". I går arbejdede vi med nogle bomme ude på banen, vi fokuserede en del på temposkift, hvilket er en kæmpe stor udfordring for den lille dame! Hun er nemlig lidt af en energibombe, og hvis man først har fået hende op i fart - kan hun godt have en smule svært ved at geare ned igen. Hun klarede det hele så fint. Galoppen arbejder vi også stille og roligt på, i onsdags galoperede vi kun et par skridt på hver volte, fordi hun har dårlig balance og ikke rigtigt forstår rigtig/forkert galop endnu. Allerede igår galoperede vi en hel langside på højre volte i rigtig galop, og en 20 meter volte på venstre. Vi kunne oven i købet tage glidetøjlen af hurtigt igår. Hvis i ønsker yderligere forklaring på hvorfor jeg rider med den, så må i kontakte mig på facebook. Kort sagt, er jeg en rigtig glad heste ejer pt.








Min mor fotograferede os langt om længe lidt igår. Så i får lige lidt billede-spam for en gangs skyld. Men sådan en dressur-pony kommer jo ikke af sig selv, eller af at vi rider undervisning en gang ugentligt. Så hver eneste søndag skal jeg til at gøre det til en vane at planlægge mine uger fremadrettet, pt. regner jeg med at det bliver mandag, onsdag og fredag (+ weekend) der går til ridning, tirsdag går jeg nemlig til teori og torsdag kan jeg så passe mine venskaber (haha).

I dag blev hun så longeret lidt. Hun har været igang fast hele vinterferien, og idag var det så tid til noget longering. Hun klarede det super fint, i den fineste stil lige indtil vi kom til galop. Det synes hun er lidt svært, og desværre reagere Estel ved at stikke af når opgaven bliver for stor en mundfuld. Det resulterede altså i, at hun stak af i fuld fart hele vejen ind i stalden, og da en staldgang ikke er beregnet til at galopere på - så gled hun altså. Bagefter var hun halt, så jeg blev nødt til at skridte af. Jeg tager det ikke så tungt med hende, hun er ret hårdfør' og jeg tror det "bare" er fordi hun har slået sig, ligesom hvis vi falder og slår os. I morgen tjekker vi op på hende, og så må vi se hvad der skal ske. Hun er en klovn af 2. verden nogle gange.

Skal selvfølgelig også opdatere jer alle lidt omkring Bamse-pigen. Hun opfører sig stadig besynderligt. Hun er begyndt at vise en ret sur adfærd, og det undre mig meget fordi hun aldrig har været sådan før. I går bukkede hun så under træningen, jeg havde valgt at trick træne hende lidt på banen og hygge lidt rundt med hende - ikke det store, da hun jo skal tage på. Men hun bukkede altså, så jeg er lidt bange for om hun har fået ondt i ryggen igen. Men inden vi kalder det helt store ud, så er jeg begyndt at lave alle hendes rygøvelser fra sidste gang, igen. I dag efter træning med Estel, hentede jeg Bamse i ridehuset. Vi striglede og hyggede lidt i stalden, hvor jeg lavede alle hendes refleksøvelser og nogle ben øvelser for bagbenene. Hun klarede alle øvelserne super fint, også fik hun selvfølgelig sit højt elskede foder. Det kan hun bestemt godt lide. Min lille stjerne.




Så fint hun nejer her. Hun er helt vild med at vise hvad hun kan af tricks, og hun gør det med stor stil hver gang! ;) 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar