19. aug. 2017

træning og planlægning

I dag har vi trænet øvelserne til LA1 programmet igennem. Jeg følte at der var nogle af øvelserne vi skulle træne lidt mere på, så derfor red vi ikke programmet helt igennem idag. Jeg fokuserede meget på hendes venstre galop, volte tilbage og kontra til højre. Det har hun lidt svært ved - det var også blandt andet noget af det vi fik lidt kritik for sidste gang. Selve træningen gik super fint, og jeg er glad for at være igang igen.

Jeg er dog stadig lidt sløj og syg i det. Jeg er ikke kommet af med mine mavesmerter, men jeg håber mandagens læge svar vil give mig besked om hvorfor. Ellers er det godt nok surt! Men nu må vi se - i det mindste har jeg fået en nogen lunde normal hverdag igen. Jeg leder stadig efter arbejde for, at jeg kan få tjent nogle flere penge ind. Men lige nu er jeg lidt stresset over det, fordi jeg ikke har det så godt. Det er lidt træls, at føle jeg SKAL søge arbejde når jeg egentlig er syg. Men ja - sådan er det endnu engang.

I næste weekend skal vi ride stævne. Endnu en LA1 start. Jeg glæder mig som et lille barn til at se hvordan det kommer til at gå. Sidste gang gik det jo fint - vi fik ikke en særlig høj procent, men jeg synes det gik ganske fint. Denne gang er det på hjemmebane, så vi kan ikke risikere en hest uden opvarmning, haha. Ugen efter er der stævne i Give, og derefter Jelling. 14 dage efter stævnet holder vi endnu et D-stævne i vores lokale klub. Så der er massere stævner, at tage fat i lige pt. Men nu må vi se hvad pengene er til.

Vi har det sidste lange stykke tid bøvlet med at Estel spiser alt sin halm. Jeg opdaterede også på min instagram story, hvor man kunne se hvor meget halm der forsvinder natten over fra hendes boks. Det er altså meget, når der kun ligger nogle hestepære dagen efter. Det har været rigtig surt, særligt fordi det har påvirket hvordan mit udstyr har lagt, og hvordan træningen er gået. Hun bruger ca. de første 30 min på at skide og prutte helt vildt. Det er jo om man vil - normalt - når hun har så meget luft i maven, men super træls at hun egentlig først er "klar" til at ride når vi næsten er færdige. Derudover har hun også tendens til at gå på forparten når hun er oppustet. Så det hele har været lidt øv det sidste stykke tid.

Derfor var det også glædeligt, at jeg kunne komme ud til hende i dag - muge boksen ud - og fylde den med spåner og træpiller! Det har jeg virkelig set frem til. Nu glæder jeg mig bare til at hendes lille halm-vom svinder ind og hun bliver super fin at se på igen. Hun er self. sat op i hø og får nu lige knap 8 kg hø på boks om dagen - fordelt på 4 måltider. Derudover får hun stadig sit foder i form af Euqi struktur fra Eggersmann. Dette foder får hun 300 g 3x dagligt af. Det vil sige næsten 1 kg foder. Hun får også hø på jordfolden. Jeg fik købt en ny salt sten til hende igår, så den fik hun ind i boksen idag. Vi manglede både shampoo og showshine, så det fik jeg også fornyet til hende. Derudover købte jeg en lille pose mash, som jeg vil give hende lidt af efter træning. Jeg har hørt at det skulle være godt til oppustet mave. Så det håber jeg den lille pose kan afhjælpe hende med sammen med spånerne. Nu er jeg bare super spændt på at komme derud imorgen, og se hvordan hendes boks ser ud. Jeg håber self. det er bedre, men det er jeg næsten helt sikker på, at det er.

Gammelt billede fra vores andet stævne sammen tilbage i 2016. 


I næste uge har vi lagt 3 dressur træninger ind. En mandag, tirsdag og fredag. Onsdag og torsdag skal vi lave noget andet. Lørdag står på klargøring til stævnet om søndagen. Så det bliver en super spændende uge. Jeg træner også stadig 4 gange om ugen i fitness centreret, så det er jeg også super glad for at have tid til. Jeg mangler en gang i fitness for denne uge, men jeg har simpelthen været så træt i dag. Min kæreste har lånt min bil på arbejde nu her, og jeg kan derfor ikke køre derned. Så havde jeg egentlig planlagt at gøre det imorgen - men vi skal til fødselsdag, jeg skal forbi Estel og så har en af vores fælles veninder invitereret os ned i byen til lidt sjovt by-halløj. Derfor ved jeg ikke om jeg når at træne imorgen heller. Men så er det godt, at jeg ikke træner for at tabe mig - haha. Det gør ikke så meget når jeg ikke kommer afsted, kun på min selvtillid - haha.

Hvorfor træner jeg egentlig?
Jeg træner i fitness, fordi jeg har lyst til at træne i fitness. Jeg føler det giver mig noget ekstra til når jeg sætter mig op på Estel. Derudover har jeg de her lidt halv dårlige knæ, læn og skulder. Det har påvirket mig meget under ridning førhen, og det prøver jeg ligesom at "styrke" ved at træne. Men jeg er på ingen måder overvægtig, og jeg træner ikke for at tabe mig. Sidste vinter blev jeg meget syg og tabte mig over 10 kg på bare 1 måned. Jeg har faktisk haft svært ved at tage på siden. Jeg var syg tilbage i december og har kun taget 2 kg på siden da. Det har tilgengæld givet mig et normalt BMI tal. Dengang lå jeg for lavt ift. min højde. Så vægttab er ikke det jeg træner for. Derfor gør det heller ikke så meget for min krop at jeg ikke kommer afsted i dag. Det er sådan set en frivillig ting jeg er gået ind til for at styrke min krop. Og det tror jeg ikke går i stå ved at jeg ikke kommer en enkelt dag. Hvis nogle kunne være interesseret i hvad jeg træner når jeg er i fitness, så må i sende en DM på instagram.

Jeg går også med en lille drøm om at starte til undervisning igen. Det savner jeg meget. Men det er de kære penge der står lidt i vejen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar