I weekenden var Estel og jeg til stævne i vores lokale klub, hvor vi også træner til dagligt. Det var super fedt, at ride LA1-A igen. Vi havde sat os nogle små mål for dagens ridt. Noget jeg er helt vild med er, at ride nye klasser. Jeg har absolut ingen forventninger og konkurrer sådan set kun med mig selv og mine små mål. Det gik over alt forventning. Sidste gang opnåede vi 158 point og 58 %, da vi var til stævne i Hedensted. Det er ikke mange uger siden vi var der, og da jeg ikke har underviser har jeg forsøgt at rette op på nogle af de konstruktie kritiske kommentarer jeg fik den dag.
Mål for stævnet i weekenden
1. Udføre paraden og tilbage trædningen - det lykkedes ikke helt sidste gang
2. Udføre galop øvelsen (som er lidt lang for Estel) uden at få kommentarer om "tøven"
3. Ride til 60 %
Vi opnåede alle tre mål jeg havde sat for dagen. Galop øvelsen klarede hun meget bedre end sidste gang. Jeg har fået en del mere styr på både tempo og bæring (føler jeg) i løbet af de sidset par uger. Det har også krævet en del træning, da galop er lidt svært for hende. Hun har ikke nær så meget styrke i galop, som hun har i skridt og trav. Paraden klarede hun super fint, og tilbage trædningen lavede vi også helt som den skulle. Hun stod lidt dybt fortil i tilbage trædningen, men det arbejder vi med til træning. Sidst men ikke mindst opnåede vi 170 point og 62,97 %. Vi lå i bunden, men ikke nederst. De ryttere der var under os havde redet til 60 % eller derunder. Så jeg var bare super tilfreds!
Mandagen efter stævnet fik hun en velfortjent fri dag. Allerede tirsdag begyndte jeg at arbejde stærkt videre mod LA2-A. Jeg synes det er super fedt at ride mere end kun en klasse når vi er ude at starte. Derfor havde jeg tænkt, at det ville være oplagt at lege lidt med det program til træning.
Hun klarer det hele SÅ flot. Hvis alt går efter planen starter vi både LA1 og LA2 til stævne om 3 uger.
De næste par uger har vi planlagt en del stævner i forhold til hvad vi har haft det sidste års tid. Vi har et stævne i Horsens d. 10 september, altså i næste uge - den dag skal vi dog kun starte LA1-A igen. Men allerede weekenden efter har vi stævne i Uldum igen, hvor jeg stærkt satser på at ride begge programmer. En uge eller 14 dage efter det stævne er der stævne på Klintholm Ridecenter. Det regner jeg også med, at vi deltager i med begge programmerne. Så det er super spændende med en masse mål og nye oplevelser de næste par uger.
Jeg glæder mig rigtig meget. Jeg føler vi rykker os en hel del. Det går lidt langsomt ift. førhen, men det går frem ad og det gør mig rigtig glad. Jeg vil rigtig gerne træne hende op til Senior DM for fjordheste i enten år 2018 eller 2019. Det kommer an på hvor lærenem den lille hyps viser sig at være. LA6 og LA4 kræver vidst begge travversader og de bliver lidt svære for hende at lære, tror jeg. Men nu må vi se!! Vi kæmper os ihvertfald derop af.
Efter de 3 stævner regner jeg med at holde en lille pause fra stævnerne, og samle alle kritikkerne sammen - læse dem og finde ud af hvad vi skal blive bedre til. Derefter arbejde lidt på de ting der står i dem. Og måske afsted igen slut oktober start november. Men nu må vi se hvad tiden bringer. Jeg glæder mig ihvertfald!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar