Da Estel kom hjem til mig på prøve d. 28 februar 2014 var hun kraftigt overvægtig. Det var så galt, at hun målte 950 kg i følge vores vægt målebånd. Hun er en fjordhest på 138 cm og det giver derfor sig selv, at den vægt var alt for høj til hende! Estel kommer fra stutteri Tidselbjerg. Hun er avlet af Claus Brokholm. Jeg har selv mødt Claus en enkelt gang - hvor vi også snakkede om Estel. Lige inden jeg fik hende havde hun været forbyttet med en anden hoppe, som blev født stort set samme tid som hende selv. Dog var der en stor forskel på de to hopper. Da jeg mødte Claus sagde han: "Jeg forstår ikke hvordan de kan være blevet byttet rundt! Den ene var så sød og god som dagen var lang, og den anden var det stik modsatte! Hvilken af dem har du så?". Dengang havde jeg næsten lige fået Estel. Estel kom fra en ven af familien. Hun spurgte mig ca. 2 måneder forinden, om jeg kendte nogle der ville have en fjordhest. De havde købt hende som børnepony, men det var hun slet ikke! Derfor ville de nu af med hende. Jeg kendte ærligt ikke nogen som ville have en fjordhest, så hun fik et nej tilbage som svar. 2 måneder efter kommer min far ind på mit værelse, og spørger mig om vi skal tage ud og se på hende. Om jeg var overrasket? Ja - det var jeg! Det havde jeg aldrig i min vildeste fantasi tænkt på. Jeg havde dengang min anden fjordhest, Bamse - og jeg tænkte ikke over, at jeg kunne have en til. Men vi tog ud for at kigge på hende. Og jeg valgte at tage hende med mig hjem, også selvom hun ikke kunne rides, fanges på folden eller noget som helst andet.
Heraf fandt jeg så ud af at Estel har været foldbums siden hun var helt lille. Dette har været oversaget af, at ingen af de familier der har haft hende - har kunne håndtere hende. Så da Claus spurgte mig hvilken jeg havde af de to forbyttede heste, da var jeg slet ikke i tvivl. Jeg havde "den anden". Og de første mange måneder gjorde det ondt at eje Estel. Hun var en kæmpe nar overfor mig, ærligt! Men det fik mig ikke til at opgive håbet om, at hun nok skulle kunne blive til noget. Det var faktisk ikke så svært, som man lige skulle tro, at få hende til at tabe sig - på trods af at hun ikke var ryttervant. Hun kunne ikke så meget andet heller. Så jeg startede sådan set bare fra bunden og lærte hende at gå i en longe. Allerede en af de første gange blev jeg overmodig og hoppede på ryggen af hende uden sadel. Det gik fint i skridt. Herefter begyndte jeg så småt at skridte turer på hende. Hun kunne ikke trave mere end maks 10 min før hun var helt tom for luft pga. hendes fedme. Derfor skridtede vi meget lange ture i starten for, at smide nogle af de kilo hun havde fået sat på kroppen de sidste 8 år af sit liv.
 |
Billedet til venstre:
På billedet til venstre ses Estel lige da jeg havde fået hende. Det var første gang jeg havde udstyr på hende, men hun var alt for tyk til at kunne bære min egen sadel. Derfor lånte jeg mig frem til en western sadel, og jeg havde selv en gammel spring gjord liggende. Hun havde en enorm fedtkam. På billedet er hendes man helt klippet ned, og hvis man ikke tænker over det, tænker man måske ikke umiddelbart, at det er fedt - men blot en normalt stritman.
|
 |
Billedet til venstre:
Her ses det så hvor bred hun var fortil, da jeg fik hende. Det skal siges, at jeg i alle de år, jeg har haft hende - ikke er vokset. På begge billeder er jeg 171 cm høj. Men det ligner jo umiddelbart, at jeg er mindre på venstre billede, lige netop pga. hendes bredde. Hun havde enormt meget fedt mellem forbenene, som gjorde at de spredte sig meget mere end de gør dagen i dag. Fedtet på begge skuldre er vidst heller ikke til at tage fejl af.
|
Det var noget af en udfordring, at tilride Estel. På trods af hendes mange kilo havde hun enorme kræfter i halsen, hun var også meget energisk. Det var utrolig svært at styre hende rundt på ridebanen, da vi langt om længe kunne begynde på det. Jeg husker tydeligt en dag hvor jeg ville sætte hende i trav en af de første gange. Det gad hun ihvertfald ikke, og hun hoppede direkte op i luften i et kæmpe bukkespring - og så sad jeg ellers ikke længere på hende. Vi havde også problemer med at hente hende på folden. For det første løb hun i den modsatte retning af mig, og for det andet havde hun fundet ud af at det kun var mænd der kunne holde hende. Derfor var min far nødt til at gå med mig ud og hente hende de første mange gange. Jeg kunne simpelthen ikke holde hende selv! I mit første eget forsøg stejlede hun og vendte rundt, så jeg brændte mine hænder på tovet. Da vi så kom ind i stalden bagefter valgte hun at mase mig mellem hendes tykke krop og en boks. Hun havde fået en masse ko lort og mudder på benene fra det gamle sted, fordi de ikke kunne styre hende. Det ville jeg selvfølgelig vaske hende ren for, men det gad hun ihvertfald ikke at være med til frivilligt.
Men som tiden gik begyndte vi at ride lidt undervisning hos en veninde. Hun hjalp os rigtig meget. Dengang var det sejt alt det vi opnåede - i dag er det "ingenting". Eller selvfølgelig er det, men hold nu om hvor er det ingenting ift. i dag.
 |
Billedet til venstre:
Her ses Estel i trav på ridebanen. Som i kan se havde hun tabt sig nok til at bære en dressur sadel, men kønt så det ikke ud.
|
De første par gange arbejdede vi rigtig meget med trav og skridt. Estel er den hest med mest energi, som jeg nogensinde har redet på! Selv på trods af hendes overvægt, havde hun en enorm energi. Det var til tider helt uoverskueligt. Ofte gik hele træningen ud på overgange og halve parader. Dreje - det kunne vi heller ikke rigtigt pga. hendes stærke hals. Ofte tog hun også turen direkte ind i ridebane hegnet med mig, fordi hun ikke gad mere. Men stoppe det ville jeg ikke. Vi besluttede for en periode, at jeg skulle ride med glidetøjle. Dette var udelukkende for sikkerhedens skyld. Hun var alt for stærk til at jeg på nogen måde kunne holde hende. Jeg var selvfølgelig ekstremt forsigtig med glidetøjlen, men den var god at have når hun valgte at løbe af med mig. Den hest kunne komme over, igennem og under hegnet hvis hun ville. Hun har også stukket af hele vejen ind i stalden. Men den glidetøjle hjalp os en hel del i starten. Og vi begyndte så småt at galopere.
Galop var det ultimativ sværeste for Estel at lære. Da vi begyndte på det kunne man tydeligt mærke, at hun var sent tilredet. Hendes balance har været meget sværere at få frem end de ungheste jeg har mødt. Hun har haft svært ved at dreje og bruge sine skuldre korrekt. I begyndelsen gik hun med meget strakt hals. Hun bukkede også en del, fordi det var så svært for hende. Jeg husker tydeligt vores første mål med galoppen. Det mål lå på at galopere ½ langside! Og det var vildt hvis det lykkedes.
 |
| Billedet til højre: Her ses Estel i selv samme galop, som ses på venstre billede. Det ses tydeligt hvordan hun kigger ud i volten og generelt kan man også se på min egen opstilling, at det ikke var let for nogen af os. |
Efter en tid med undervisning valgte vi at sætte os et mål. Vi meldte os derfor til et stævne, hvor vi ville ride en LD1 og en LD2. Målet var at gennemføre uden at løbe nogen ned undervejs. På opvarmningen gik det ikke så godt. Estel var en enkelt gang på vej direkte ind i publikum, som stod i åbningen ind til ridehallen vi opvarmede i. Dette var en af de numre hun ofte lavede hjemme også - at løbe ind i hegnet, men her var det bare et hegn af mennesker - haha.
Vi gennemførte dog selve programmerne. Det med at være alene i ridehallen tog hun pænt. Hendes energi niveau var aaaaalt for højt, og programmerne blev meget forjaget at se på. Men vi gennemførte og fik to rosetter med hjem for det.
 |
| Billedet til højre: På billedet til højre ses Estel efter sit første stævne. Vi vandt en pose godbidder og fik to rosetter med hjem. På billedet til venstre ses Estel var vores sidste stævne her i juli. Den dag red vi vores første LA1. |
Et par måneder efter det stævne indså jeg, at jeg behøvede andre faciliteter til at kunne ride hende. Vi havde ikke nogen ridehal til at træne i der hvor vi stod. Og jeg valgte derfor at søge nyt sted til hende. På samme tid var Bamse blevet utrolig syg, som mange nok ved og er klar over døde hun kort tid efter Estel flyttede. Dette var også en af grundene til Estel blev rykket. Jeg kunne ikke have hende et sted, hvor jeg havde mistet Bamse. Derudover havde hun også fået en skade i venstre baghase pga. løse sener fra da hun var for tyk. Det kunne vi kun træne på hårdere underlag. Og ridebanen deroppe var lavet af sand, det kunne hun ikke gå i dengang og det resulterede i en voldsomt halt hest. Hun fik kiler på bagbenene og blev flyttet til Uldum.
I Uldum havde vi rig mulighed for ridehus. Og det hjalp ekstremt meget på vores situation - særligt med galoppen. Selvom jeg ikke rigtigt kunne styre eller lave øvelser, så kunne vi i det mindste ikke komme længere end ned til den næste væg. I Uldum begyndte jeg undervisning med hende igen. Herefter rykkede vi os sindsygt hurtigt! Allerede til vores andet stævne sammen vandt hun 1 pladsen i LD2 og 2. pladsen i LD1. Vi var dog nødsaget til at forsætte LD'erne til stævnerne pga. galoppen.
 |
Billedet til venstre:
Her ses Estel i galop som det så ud lige da vi flyttede til Uldum. På billedet til højre ses hun i en galop i sidste måned.
|
Galoppen er den der har krævet det helt afgjort største arbejde for os. Og det gør den bestemt stadigvæk. Hun bukker overhovedet ikke længere og hun er lettere at holde i en kort galop end nogensinde før. Men man kan stadig godt mærke på hende, at nogle ting er meget svært. Men det går helt afgjort frem ad med hende. Vi påbegyndte denne sommer at indlære kontra galop - og vi startede tilmed vores første LA1 denne sommer. Det har været en kæmpe sejr. Selvom at mange ting stadig skal forbedres, kan jeg virkelig mærke hvor stolt og glad hun gør mig.
Alt dette er sket på blot 3 år. Vi har nået alle de mål vi har sat os for indtil videre. Min største drøm er selvfølgelig, at vi en dag kan kvalificere os til DM for fjordheste og måske end videre til NM. Det ville være det vildeste. Men det er lige meget hvor langtid det tager, for hun har opnået alt det jeg har ønsket indtil videre. Og hvad krævede det så? Alt det andre ikke havde haft mod på gjorde jeg sammen med hende. Jeg vil sige så meget, at jeg forstår dem godt - jeg forstår udemærket, at hvis man forventer en børnepony af hende, så er hun ikke hésten for en. Men hun kan sagtens - og jeg er glad for at jeg ikke opgav selvom det var hårdt i langtid.
De dage hvor hun bøvler lidt i dag - de er gode dage ift. dengang - og det er bare så vigtigt at huske på. Hun har opnået så meget på kun 3 år. Hun har opnået de ting hun skulle have opnået, da hun var 5 år gammel. Estel fyldte 12 år i juni måned i år. Hun er meget sen i sin uddannelse, og derfor tager det også bare længere tid. Men det kommer, det føler jeg mig overbevist om.
Så hvad nåede vi på 3 år?
2014
Vægttab
Tilridning
2015
Første stævne (LD)
Indlæring af galop
Kåring - 6 i heldhed (jeg fortryder jeg valgte at kåre hende på dette tidspunkt, netop fordi hun ikke havde en kropsbygning i nærheden af hvad hun har i dag - så på et tidspunkt, kunne det være sjovt at stille hende til kåring igen).
Dyrskue 22 ud af 24 point
2016
Indlæring af 20 meter volter i galop
Første LC1 start til stævne
Indlæring af schenkelvigninger i skridt og trav
Indlæring af parader og tilbage trædninger
Styr på tempoet
Første LC2 start til stævne
Første LC3 start til stævne
2017
LA/LB til træning
Første LA1 til stævne
Ingen kommentarer:
Send en kommentar