min nervøsitet

I dag har det stået på klargøring til imorgen. Estel har fået vasket hale og fået klippet manen lidt. Hun er generelt bare blevet gjort super fin til imorgen, og det samme er hendes udstyr blevet. Men nu til det hele dette indlæg egentlig skal handle om.

Jeg er hundred procent sikker på, at der findes en del andre, som har det ligesom jeg har det. Nervøsitet omkring stævner eller generelt alt "perform". Jeg bliver utrolig nervøs, specielt hvis det er noget jeg ikke er hundred procent sikker på jeg kan. På samme måde er jeg også en person, som finder det kedeligt og lidt umotiverende, at blive ved med at gøre det samme.

I mange år - siden jeg var barn - har jeg haft social angst og eksamens angst. Det gjorde også for nogle år siden, at jeg stoppede helt med at ride stævner. Med Estel har jeg formået at komme på banen igen. Og det er jo gået godt, så hvorfor bliver jeg så nervøs alligevel? - Jo, jeg har det på den måde, at hvis jeg ikke har redet stævner længe, bliver det for mig ligesom mit første stævne. Denne gang bevæger jeg mig lidt ud på "dybt vand" i det, at jeg har valgt at ride en LA1-A for første gang i mine 10 ride år. Det bliver en kæmpe udfordring både procent mæssigt, men også bare for mig selv og Estel. Det at jeg har valgt at ride den her LA1-A gør at jeg lige nu et døgn tidligere, sidder og er ved at skide i bukserne af nervøsitet for hvordan det går imorgen. Men hvorfor?

1. Jeg har aldrig redet programmet før
2. Jeg ved ikke hvor mange mennesker der kigger på
3. Alle har holdninger til min ridning på en stævne bane
4. Estel har aldrig i sit liv prøvet noget lignende

Men når man opstiller det på den måde, så har jeg allerede svarene på alle mine spekulationer.

1. En gang skal jo være den første?
2. Det kan være lige meget hvor mange der ser på, hvor mange har ikke set mig ride derhjemme?
3. Jeg bør være ligeglad med andres holdninger, når jeg godt selv ved hvad rigtigt og forkert er
4. Estel har vist så meget til alle vores andre stævner, sidst vi var i Hedensted, var det et af hendes første stævner nogensinde

Så i bund og grund ved jeg godt selv - at jeg ikke har grund til at blive nervøs. Selv hvis jeg ikke får en sløjfe med hjem, skal jeg bare være glad bagefter - over vi har gjort det. Og det kommer jeg til at være! Jeg håber selvfølgelig at hun er sød og gør sit bedste, fordi når hun gør det har jeg selv meget lettere ved ikke at blive nervøs. Men når det så er sagt, så vil jeg bare gerne have en god tur. Jeg forventer ikke nogen særlig procent. Jeg ved det kræver 62% at få en rosette, men selv hvis det ikke sker og jeg f.eks. rider til 60% eller måske endda lavere? Så skal jeg bare være glad. Jeg har nogle nye mål henover sommeren efter dette stævne. Nogle nye ting jeg kan komme til at gå efter fremover. Til efteråret når den nye sæson begynder - kan vi prøve LA1-A igen - og på det tidspunkt har vi mere træning. Så jeg føler ikke at det er dårligt, at jeg har valgt, som jeg har. Jeg føler det er en kæmpe udfordring, og det gør mig nervøs - meget nervøs - men jeg ved også at det nok kommer til at gå i sidste ende. Det har det gjort alle de andre gange, selv dengang jeg tog hende med til stævne på Klintholm, hvor hun nær havde løbet hele publikum ned på opvarmningen. Vi klarede os igennem det, og det gør vi også imorgen.

Dette opslag var måske både for, at hjælpe andre der har det på samme måde. Men også for at gøre mig selv mere rolig omkring det hele. Det hjælper tit mig, at skrive mine spekulationer ned og derefter kigge på dem, og tænke - ej hvor jeg latterlig, haha.

Rosette eller ej - kan vi "vinge" en ny ting af på listen, når vi kommer hjem imorgen eftermiddag.

Første stævne i 2015 - LD1 og LD2

Sidste stævne vi red i april måned - LC1 og LC3