Dagen startede træls ud med at Estel ikke ville med til stævne. Hun var simpelthen så træls at læsse. Dengang jeg fik hende, fik hun en dårlig oplevelse med traileren, så vi kan f.eks. ikke lægge noget præs på snoren. Det eneste man kan er, at vente på hende. Og det tog langtid - meget langtid. Vi måtte melde fra til første start. Hun både stejlede og hoppede rundt foran traileren. Jeg nåede også lige at blive lidt ked af det, fordi jeg havde set frem til i dag. Men efter en times tid kom hun endelig op. Vi havde en anelse travlt, da vi kun lige ville kunne nå, at køre derud til at jeg skulle ind på banen.
Jeg fik klædt om i bilen og da vi kom til Hedensted stod der en del folk klar til at hjælpe mig. Det var super rart. Min kæreste har været god støtte hele dagen, og han har hjulpet mig super meget til at få ro på, selvom det hele så lidt træls ud på et tidspunkt. Men vi kom derud, og vi fik redet.
Estel har super meget brug for opvarmningen, når vi rider stævner. Hun har super meget energi og kigger en del på alting, fordi det jo er nyt. Men opvarmningen måtte vi altså hoppe over i dag, fordi hun ikke ville med fra starten. Vi kom på banen, og hun klarede det super fint under omstændighederne. Jeg havde ikke nogle forventninger, andet end at jeg håbede på at ride til omkring 60 %. Vi red til 58,52 % og det er for mig meget tæt på målet.
Hun jappede lidt igennem programmet, fordi hun som sagt har ultra meget brug for opvarmningen. Det gjorde selvfølgelig, at nogle af øvelserne blev lidt upræcise og at hun ligesom havde lidt for meget fart på til at arbejde under mig. Men det gik - og jeg er SÅ glad. I mine øjne er det her en kæmpe sejr. Jeg er ligeglad med, at vi blev placeret i bunden. Det er så vildt for mig, at vi for bare et år siden lå og rodede rundt i LD'erne.
Da vi skulle til at hjem af ville hun gerne med. Hun gik lige op i traileren efter et par forsøg. Det tog nok 5 min. Så det var super rart. Hun stod også bare oppe i traileren og spiste, imens vi fik pakket sammen og snakket lidt med de andre.
Alt i alt har det været en god dag, synes jeg. Jeg er super glad for, at det hele endte godt. Selvom vi ikke vandt noget, har jeg fået meget mere "blod på tanden" til at starte en LA1 igen til august. Vores egen klub holder stævne i August og September, så der skal vi helt klart deltage.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar