Vi har i dag været på skovtur for første gang i næsten 2 år. Det havde jeg godt nok savnet. I Uldum hvor vi står opstaldet normalt, har vi kun et "kær" at ride i. Det vil altså sige, grusveje, grusveje, grusveje. Jeg rider ikke lige så meget tur på Estel, som jeg gjorde med Bamse, men det er nu stadig sjovere at ride tur i skoven end bare på grusvejene.
Estel nød turen fuldstændig. Hun opførte sig så eksemplarisk, hun gik bare og tullerede afsted. Det var bare så hyggeligt. I Brandbjerg hvor vi er lige pt, har de 2 skove. Dette var den lille skov vi red i idag, fordi vi var alene - jeg kender jo ikke ruterne. Den store skulle være lidt mere kompliceret, men jeg håber da, at vi når at prøve den inden vi skal hjem næste søndag.
Da vi næsten var hjemme fik vi os lidt af en overraskelse. Hestene inde på folden løb og legede. De stoppede alle sammen op og stod helt stille. Og lige i det satte det tidligere hingste føl (nu vallak) i galop og styrtede over hegnet. Han kom helt op på vejen til os, og jeg måtte jo selvfølgelig lige hoppe af hende, for at få styr på situationen. Så vi kom altså hjem med en ekstra hest på slæb, haha. Estel tog også den episode med ophøjet ro, så det var super fint.
Hun fik middags mad inden jeg kørte. Og jeg vaskede hendes hove osv. ligesom når vi er hjemme. Estel var meget roligere inde i stalden i dag end hun var igår, så det var super godt.
I morgen rider Kathrine på Estel, fordi jeg skal læse op til naturgeografi eksamen på fredag.
Fredag efter min eksamen skal jeg ud til Estel. Hun bliver 12 år der, så det skal vi da have fejret på en eller anden måde. Nu må vi lige se hvad Kathrine laver med hende imorgen, og så vurdere hvad vi skal på fredag derfra. Ihvertfald skal hun da have en ekstra gulerod.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar