I dag har Estel og jeg faktisk haft en rigtig dejlig dressur træning. Vi lavede ikke det helt vilde, men vi fik redet i godt 40 min alligevel. Hun havde en helt anden energi i dag. Det bøvlede lidt med galoppen i starten, men hurtigt fandt vi fidusen - også uden pisk!
Det vi trænede mest var afgjort schenkelvigningerne i skridt og trav, samt versader - vi red med Laura og hendes hest. Laura rider LA5 og LA6 til stævner, så hun gav mig lige et par gode fifs til versaderne. Det er altid godt med en hjælpende hånd - nu hvor vi ikke selv får undervisning pt.
Jeg har tænkt videre over det med stævnet i Hedensted d. 8 juli. Jeg tror måske jeg kaster os ud i en LB1-A. Men jeg leger stadig med tanken om LA1-A ved siden af. Det var jo bare planlagt til efteråret, så der er klart nogle ting der ikke er helt perfekte endnu. Men nu må vi se, det er jo også et sløjfestævne, så det "gælder" jo ikke rigtigt.
Derudover har jeg i dag mailet videre sammen med "langt heste liv" - de har fået fin skrevet artiklen, og jeg har fået sendt nogle billeder afsted. Jeg glæder mig så meget til at modtage underlaget fra dem ,og få det set i virkeligheden. Derudover glæder jeg mig self. også til at det hele bliver udgivet, så det forhåbentligt kan inspirere andre til at sætte deres hest på kur i sådan et tilfælde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar