23. mar. 2016
nyt niveau
Hej bloggen
Jeg er så mega ked af at jeg ikke får opdateret mere end jeg gør for tiden. Det er godt nok gået lidt i stå med opdateringer herfra. Men det går så fantastisk med Estel. Jeg har for omkring 1½ måned, måske 2 fået bekræftet at jeg har stress. Det var i starten sindsygt hårdt for mig at komme gennem dagene, hvilket jeg hurtigt blev deprimeret af. Jeg havde for nogle år siden en depression, og når man først har prøvet det har man i perioder som den her let ved, at falde tilbage i det samme igen. Mine fokuspunkter har været nødt til at blive flyttet. F.eks. har bloggen været stoppet halvt, samt jeg i starten måtte pause træningen med Estel en del. Mine forældre har været søde til at hjælpe mig med at få det hele til at hænge sammen. Og det begyndte for nogle uger siden at gå lidt frem ad igen. Mit overskud er bedre, men jeg kæmper stadig med en del oppe i mit hoved. Jeg får trænet Estel regelmæssigt igen, og det er det vigtigste. Jeg var så ked af at vi måtte tage en pause, men sådan er det bare nogle gange. Der skal man huske også at tænke på sig selv, for hvis jeg undgår en pause når jeg kan mærke der er behov for det, kan det resultere i en endnu længere pause senere hen.
Så altså - der er sket meget siden sidste opdatering. Så vidt jeg husker har vi endda været til endnu et stævne hvor vi igen kom hjem med en rød rosette. Vi har også startet vores første LC1 til et E-stævne i klubben vi træner i. Det gik super fint. Vi red til omkring de 68 % hvis jeg ikke husker helt skævt. Hendes galop bliver altså bedre, og vi kaster os ud i det lidt sværere. Vejret er begyndt at komme så fint med os igen. Foråret har ramt os, og det gør selvfølgelig både dagene længere og lysere - hvilket er pisse fedt for en lidt (til tider) depressiv person som mig, haha. Det gode vejr betyder også at træningen er rykket udendørs nu. Vi var lidt skeptisk i starten om hvordan Estel ville tage imod dressur-hegnet. Nogle husker måske hvordan hun bare løb igennem alt hegn for et år siden? Ihvertfald var vi lidt skeptiske omkring det, men det viste sig at det havde vi slet ingen grund til. At træningen er rykket udendørs gør hende faktisk bare mere klar i hovedet, og når Estel er klar på at arbejde - så har træningen en tendens til at gå meget frem ad.
Vi er begyndt at øve alle øvelserne til LC1 og LC2. Hun kan så småt dem alle sammen. Vi rider heste-bane til nogle stævner, derfor har der været lidt ændringer for mig i min ridning. Det har jeg selvfølgelige lige skulle venne mig lidt til. Der udover er vi begyndt at træne på versader i trav og schenkelvigninger i skridt. Det går pisse fint, selvfølgelig er der en del at lære - men det går godt! Hun er dygtig og lærenem.
I dag har vi været til undervisning. Det gik bedre end de sidste par gange har gjort. Hun var skide arbejdsvillig fra starten af og det resulterede i en succesfuld træning. Om ca. 14 dage rejser jeg til Barcelona med min klasse. Det betyder at Estel vil blive passet af en veninde (måske 2) samt min mor og far. Jeg ved ikke hvorvidt træningen vil blive holdt ved lige, men man har vel lov at håbe hun bliver holdt lidt igang. Vores næste stævne ligger d. 30 April. Jeg regner med at starte begge dage. Men det er ikke sikkert endnu. Derudover går jeg med drømmen om at deltage til JM for fjordheste i Arten d. 4 juni. Det skal dog sættes ordenligt på plads inden jeg beslutter mig. Men vi har vel lov til at håbe. Kort sagt rykker vi efterhånden et niavue op - hvilket jo kun betyder at min træning giver pote.
xoxo
Minna
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar