nyt niveau

Hej bloggen

Jeg er så mega ked af at jeg ikke får opdateret mere end jeg gør for tiden. Det er godt nok gået lidt i stå med opdateringer herfra. Men det går så fantastisk med Estel. Jeg har for omkring 1½ måned, måske 2 fået bekræftet at jeg har stress. Det var i starten sindsygt hårdt for mig at komme gennem dagene, hvilket jeg hurtigt blev deprimeret af. Jeg havde for nogle år siden en depression, og når man først har prøvet det har man i perioder som den her let ved, at falde tilbage i det samme igen. Mine fokuspunkter har været nødt til at blive flyttet. F.eks. har bloggen været stoppet halvt, samt jeg i starten måtte pause træningen med Estel en del. Mine forældre har været søde til at hjælpe mig med at få det hele til at hænge sammen. Og det begyndte for nogle uger siden at gå lidt frem ad igen. Mit overskud er bedre, men jeg kæmper stadig med en del oppe i mit hoved. Jeg får trænet Estel regelmæssigt igen, og det er det vigtigste. Jeg var så ked af at vi måtte tage en pause, men sådan er det bare nogle gange. Der skal man huske også at tænke på sig selv, for hvis jeg undgår en pause når jeg kan mærke der er behov for det, kan det resultere i en endnu længere pause senere hen.

Så altså - der er sket meget siden sidste opdatering. Så vidt jeg husker har vi endda været til endnu et stævne hvor vi igen kom hjem med en rød rosette. Vi har også startet vores første LC1 til et E-stævne i klubben vi træner i. Det gik super fint. Vi red til omkring de 68 % hvis jeg ikke husker helt skævt. Hendes galop bliver altså bedre, og vi kaster os ud i det lidt sværere. Vejret er begyndt at komme så fint med os igen. Foråret har ramt os, og det gør selvfølgelig både dagene længere og lysere - hvilket er pisse fedt for en lidt (til tider) depressiv person som mig, haha. Det gode vejr betyder også at træningen er rykket udendørs nu. Vi var lidt skeptisk i starten om hvordan Estel ville tage imod dressur-hegnet. Nogle husker måske hvordan hun bare løb igennem alt hegn for et år siden? Ihvertfald var vi lidt skeptiske omkring det, men det viste sig at det havde vi slet ingen grund til. At træningen er rykket udendørs gør hende faktisk bare mere klar i hovedet, og når Estel er klar på at arbejde - så har træningen en tendens til at gå meget frem ad.

Vi er begyndt at øve alle øvelserne til LC1 og LC2. Hun kan så småt dem alle sammen. Vi rider heste-bane til nogle stævner, derfor har der været lidt ændringer for mig i min ridning. Det har jeg selvfølgelige lige skulle venne mig lidt til. Der udover er vi begyndt at træne på versader i trav og schenkelvigninger i skridt. Det går pisse fint, selvfølgelig er der en del at lære - men det går godt! Hun er dygtig og lærenem.

I dag har vi været til undervisning. Det gik bedre end de sidste par gange har gjort. Hun var skide arbejdsvillig fra starten af og det resulterede i en succesfuld træning. Om ca. 14 dage rejser jeg til Barcelona med min klasse. Det betyder at Estel vil blive passet af en veninde (måske 2) samt min mor og far. Jeg ved ikke hvorvidt træningen vil blive holdt ved lige, men man har vel lov at håbe hun bliver holdt lidt igang. Vores næste stævne ligger d. 30 April. Jeg regner med at starte begge dage. Men det er ikke sikkert endnu. Derudover går jeg med drømmen om at deltage til JM for fjordheste i Arten d. 4 juni. Det skal dog sættes ordenligt på plads inden jeg beslutter mig. Men vi har vel lov til at håbe. Kort sagt rykker vi efterhånden et niavue op - hvilket jo kun betyder at min træning giver pote.

xoxo
Minna

throwback

Hej bloggen

I dag er det 2 år siden jeg fik Estel. Jeg fik hende foræret i bytte med mine daværende to shetlandsponyer som i forvejen var sat tilsalg. Jeg husker tydeligt at jeg bliver spurgt af Estels tidligere ejer "om jeg kender en der vil købe en fjordhest?". Jeg husker også mit svar om at jeg desværre ikke rigtigt kendte nogen som søgte pt. Kun en uge efter kom min far ind på mit værelse og spurgte om jeg ikke selv ville ud at se hende. Det var sindsygt og ikke noget jeg i min vildeste fantasi havde tænkt kunne ske. D. 23 februar 2014 var vi ude at se hende. Jeg havde Lærke og Maria med for at have andres øjne på det. Jeg kom ud til en meget lille fjordhest med meget flækkede hove, kæmpe over og underhals, hun var direkte fed. Selvom hun så sådan ud, og selvom det eneste jeg fik lov til var at trække en tur ned af grusvejen med hende, så var jeg solgt alligevel.

D. 25 februar hentede vi hende for at få hende på prøve. Vi ville gerne se hende løbe lidt og tjekke hende ordenligt igennem oppe i stalden hvor jeg havde Bamse. D. 28 februar overtog jeg hende og rejsen begyndte. Man må sige at der er sket utrolig meget med Estel. I starten kunne jeg bogstavligtalt ingenting med hende overhovedet. Ikke engang hente hende ude på marken. Jeg kunne ikke fange hende, og fangede jeg hende stak hun af fra mig. Har ikke tal på hvor mange gange hun har brændt mine hænder ved at stikke af i fuldfart og skide på min tilstedeværelse. Jeg blev smidt af 3 gang jeg sad på hende. Hun stak af når jeg red hende. Hun maste mig i bokslåger og op af vægge. Hun stak af fra mig når jeg forsøgte at longere hende. Og hun kunne absolut ikke stå stille inde i stalden.

Generelt var hun helt modsat af hvad hun er nu. Det er som at have en helt anden hest. Ingen havde regnet med at hun skulle blive så sej til at gå i trailer og have med på ude-bane som hun er blevet. Nu hiver hun rosette efter rosette med hjem. 9 ud af 10 træninger går perfekt. Og hun udvikler sig i et hastigt tempo. Jeg er så stolt af hende, og jeg tænker tit på det når jeg står ude hos hende. Så sent som i dag snakkede jeg med Lærke om at det er vildt at jeg i starten satte mit liv som indsats hvis jeg red ud på hende alene, nu kan jeg ride lige så lange turer som jeg vil, hun trasker bare derud af.

Vi mistede Bamse i Oktober 2015. Jeg savner hende hver dag, Estel hjælper mig meget. Hun har fået en helt anden mening efter jeg mistede Bamse. Ikke at hun ikke var noget specielt inden, det er bare anderledes nu. Vi er ved at blive gode kammerater, i sidste uge kom jeg ind i stalden og hun vrinskede til mig som Bamse plejede at gøre. Det gør mig glad! Jeg er glad for Estel, rigtig meget. Selvom det aldrig bliver det samme, føler jeg at vi er godt på vej alligevel.

succes handler ikke om at vinde

Hej bloggen

Der går længere og længere tid mellem mine opdateringer herinde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Men desværre er tiden bare ikke til det som den har været lige pt. Der er sket vildt meget den seneste uges tid. Estel har haft tandlæge for omkring 1 uge siden, hvor hun fik fjernet en ulvetand, samt rettet nogle tandspidser i undermunden. I sidste uge kunne jeg ikke rigtigt træne hende, pga. tænderne drillede hende. Vi kom først rigtigt igang med træningen op til stævnet i mandags. Og allerede onsdag havde hun fri igen, pga. smed. Mine forventninger var bare at vi skulle ud og have en god tur.

I går skulle vi så starte. Hun var okay på opvarmningen, men lige for tiden driller venstre side lidt igen. Det er lidt øv, men sådan er det - det går over igen. Vi gik ind og red en super afslappet program, trods hvidt hegn omkring hele banen, højt musik og højtaleren dommeren snakkede i. Estel har aldrig prøvet noget der lignede sådan "et stort stævne". Det var vores første D-stævne. Vi red til 75,27 % og vandt klassen. Vi red mod alle de fine store brune heste, det var helt utroligt.

Så vi kom hjem med en 1. plads igen, og en pose med nogle sponsorerede gaver i! Estel gik lige i traileren da vi kørte derhen (ligesom hun plejer). Men da vi skulle hjem ville hun satme ikke læsses. Det tog over 2,5 time. Og da jeg var/er meget syg, måtte jeg med mellemrum sætte mig ind i bilen for at få varmen. Det var rigtig røv irreterrende. Det endte med at jeg tog musik i ørene og gav det et sidste forsøg, så gik hun sørme op. Og hjem kom vi ca. 19.30. Jeg er meget stolt!

xoxo
Minna

travl hverdag, øv

Hej bloggen

Længe siden jeg har opdateret herinde, jeg har bare så travlt for tiden og jeg må indrømme at det ikke er bloggen jeg sætter højest i perioder som den her. Her efter jul er vores skema på gymnasiet blevet lavet meget op. Vi har fået 4. moduler storset hver dag, og derfor er det lidt svært at få alting til at hænge sammen. Det hele skal ligesom gå op i en højere enhed. Ridehallen lukker mandag, tirsdag, torsdag og fredag - omkring kl. 17.00 - 18.00 så jeg har små travlt hver dag efter skole, hvis jeg skal nå at ride inden hallen lukker. Det er lidt op ad bakke må jeg nok indrømme! Nogle dage kommer jeg ikke afsted for at ride, istedet har jeg gået et par ture med hende på det sidste og haft hende med nede og løbe lidt løs. Jeg er ikke god til at stresse rundt for at nå alting, så bliver jeg i dårligt humør og det mærker Estel rigtig hurtigt.

Men altså - vi får trænet! Det kan vores træner også se. I mandags til undervisning fik vi rigtig meget ros for hvor fin vores galop er ved at blive. Balancen bliver bedre og bedre, og hun laver storset ingen forkerte anspring længere. Det er ved at se ganske fornuftigt ud efterhånden! Derudover fik Elisabeth jo en tur på hende i sidste uge hvilket har gjort, at hun ved lidt mere om hvordan det er at sidde på Estel. I mandags trænede vi storset ingen volter, i stedet red vi hele tiden lige ud. Hun har det med at gøre sig lidt stærk for mig, så som Elisabeth siger "har jeg på ingen måde brug for at gå i trænings center ved siden af! " haha. ::) Det er nu også fint, det ville jeg slet ikke have tid til!

I søndags red jeg en lang tur på hende. Helt til Boring som er ca. 10 km. Der ligger sne udenfor, så det var lidt en udfordring. Men Estel klarede det nu godt. Man kunne også tydeligt mærke på hende, at hun blev helt træt i hovedet til sidst. Tirsdag gik vi en lille tur udenfor, og så ned i ridehuset for at hun kunne få lov til at løbe lidt rundt. Det er lidt svært at gøre det på folden, og Estel samler simpelthen så meget energi, at hun bliver som en lille bombe at have med at gøre. Jeg nåede da også kun lige at tage tæppe og trækketov af hende, så var hun smuttet i fuld fart. Sådan tog hun lige et par omgange indtil hun var træt, haha. Igår (onsdag) havde hun fri, da jeg skulle være sammen med min kæreste. I dag har jeg været nede for, at ride dressur igen. Det gik fint. Vi trænede en masse slangegange, parader, overgange og sådan nogle ting. Ridebunden er lidt frossen, så derfor galoperede jeg hende ikke. Vil ikke risikere at hun kommer til skade!

I morgen skal vi nå at ride eller longere inden tandlægen kommer kl. 16.30 og ordner hendes tænder. Derudover kommer smeden også i næste uge. D. 30/1 er vi tilmeldt stævne i Hedensted. Det bliver rigtig spændende. Vi kan ikke træne så meget i hverdagene, men jeg tror nu nok stævnet skal gå alligevel. Hun er jo en kammerat! Hehe.

Personligt går det mig okay. Jeg er glad. Der er sket rigtig mange gode og positive ting i mit liv på det sidste. Nogle konflikter i privatlivet er kommet ud af verden, jeg har fået lysten lidt tilbage til at tage i stalden, efter en mindre periode hvor jeg har været ekstremt stresset og træt af mit alt for travle liv, og så har jeg jo fået Patrick, som jeg er rigtig glad for. Men jeg har mine dage hvor det hele virker lidt uoverskueligt og træls. Og på dage som dem, savner jeg Bamse så fandens meget. Det er helt ufatteligt. Der går ikke en dag hvor jeg ikke savner hende. I morgen er det 3 måneder siden.. Tiden er gået hurtigt .. Alligevel føler jeg det er en evighed siden jeg sad i boksen og sagde farvel til hende. Gal jeg vil give alt for at få hende tilbage.. Jeg prøver at være glad alligevel, for der sker rigtig mange gode ting - som jeg også sagde før. Nogle dage er det bare lidt svært at komme igennem det. Efter d. 1/2 regner jeg med at få lavet min tatovering. Der skulle pengene gerne være til den. Vi har diskuteret prisen hos dem der skal lave den og er kommet frem til at den vil koste omkring 2.500 kr,- så det er lidt med at have pengene til det.

xoxo
Minna