10. nov. 2015
stævne vibes i luften
Hej bloggen
Det er ingen hemmelighed, at sommerfuglene begynder at titte lidt frem i min mave nu. Om 1½ uge rider Estel og jeg nemlig rundt til vores 2. stævne sammen. Vi skal starte de samme klasser som vi gjorde tilbage i maj måned. En ld1 og en ld2. Tilbage i maj måned red vi til 67,222% i ld1, og 69,048% i ld2.
For lige at give et troback til hvordan det egentlig gik, vil jeg lige dele lidt billeder af vores ridning dengang. Der er sket ufattelig meget med Estel. Dengang arbejdede vi stadig med at hun spændte op, og kunne finde på at stikke af ud af banerne. Hun løb rigtig meget, og hun var svær at arbejde sammen med. Dengang var det kæmpe fremskridt, og det var utroligt at jeg kunne få hende så fint rundt på banen som det endte ud i.
Jeg kunne knapt ride langsider på hende uden hun løb afsted med mig, og vi havde super mange problemer med vores skråt igennem. Men som sagt var det vildt at hun bare gik sådan dengang. Vi har jo arbejdet os op helt fra bunden af, og det har ikke altid været lige let.
Nu er det den her 1½ uge til vi starter stævne for 2. gang. Denne gang har jeg en utrolig positiv mavefornemmelse! Jeg føler at jeg har meget bedre styr på Estel nu i forhold til dengang. Vi samarbejder også 100 gange bedre end vi gjorde! Derfor tror jeg ikke det kan gå helt skævt. Vi tager det selvfølgelig som en oplevelse, og jeg har ikke de store forventninger. Sætter mig samme mål som sidst, 1 7 tal i hver klasse - så er vi glade!
Sidste gang havde jeg ingen stævneting selv. Men det er jo ved at være nogle måneder siden nu, og i den tid har jeg haft mulighed for at få sparet op. I dag modtog jeg mine stævnebukser, og Estel's underlag med posten. Jeg har også fået jakken, så det eneste jeg skal ud og låne mig til denne gang er skjorte og slips.
Jeg glæder mig rigtig meget, og jeg skal selvfølgelig nok holde bloggen opdateret om hvordan det går os d. 21 nov.
Opdatering fra dagens træning
I dag red vi dressur, jeg havde lidt travlt fordi jeg havde 4. modul i dag. Havde altså først fri 15.35 og skulle lige til Uldum først. Ridehuset lukker kl. 18 om tirsdagen pga. elever, men allerede kl. ca. 17 kommer der nybegyndere ind. Ikke fordi jeg ikke kan ride sammen med dem, men jeg har bare ikke lyst til det endnu. Selvom Estel er dygtig og rolig, kan hun stadig godt finde på at gøre noget pludseligt som ingen af nybegynderne ville have mulighed for at kunne håndtere. Så vi skyndte os at få sadlet op, og så red vi ned til ridehuset.
Hun gik rigtig godt. Frisk, men til at have styr på! Vi fik kun øvet skridt og trav i dag, men det gør mig ikke noget. Vi har planlagt longering i morgen, og dressur både torsdag og fredag morgen. Jeg har nemlig DHO skrive dage torsdag og fredag. Det betyder ingen skole. Jeg har derfor planlagt det sådan, at jeg rider om morgenen - og skriver opgave om dagen. På den måde sidder jeg ikke og venter på at jeg kan tage ud at ride, og jeg kan derfor bedre arbejde med opgaven - som i øvrigt snart er færdig. Jeg har nemlig været i gang i nogle uger nu.
Generelt havde vi en god træning igen i dag. Og jeg glæder mig til at se hende i morgen.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar