22. nov. 2015

" den er satme også smart "



Hej bloggen

I det her indlæg vil jeg fortælle lidt om vores stævne-ridt i lørdags. Som i alle sammen nok godt ved, havde jeg glædet mig rigtig meget til det her stævne. Jeg var også spændt sidste gang, men den her gang havde jeg bare en rigtig god mavefornemmelse omkring det hele. Nu fik jeg jo ikke opdateret i fredags, så jeg starter bare der.

Om fredagen tog jeg efter skole ned for at træne vores programmer igennem inden vi skulle præstere om lørdagen. Vi red dem begge igennem 2 gange. I 1 forsøg var hun meget frisk og fremadgående, men allerede i 2 forsøg slappede hun meget mere af. Vi fik trænet dem rigtig fint igennem om fredagen, og allerede efter 45 min var vi helt færdige med at ride. Derefter gik vi tilbage til stalden, hvor hun fik vasket man og hale. Halen blev flettet op, så den ville have lidt mere volume om lørdagen. Estel's hale er nemlig ikke ret tyk i forvejen, så når jeg fletter den giver det lige det sidste der mangler. Hun blev gjort super fin, jeg fik ordnet boks og hun kom ind for at spise sit hø. I mens fik jeg pudset både sadel og trense. Det blev super flot. Tror det er længe siden sadlen har været så blank, haha. Efter jeg havde ordnet foder kørte jeg hjem, og så pudsede jeg støvler og så gik jeg ind for at slappe af. Lørdag aften kl. 20 kom der starttider. Jeg skulle først starte kl. 16.06 første gang, jeg ville altså kunne sove længe lørdag morgen.

Lørdag stod jeg op ved 9 tiden, jeg kan ikke sove længere end det, uanset hvor gerne jeg vil. Det er sådan at jeg lider af præsentations angst. Nogle gange mere voldsomt end andre. Specielt sådan noget som, at jeg skal starte så sent på dagen - og dermed har hele dagen til, at gå og spekulere over det. Det er normalt ikke ret godt for mig. Men fordi jeg er klar over det, lå jeg det meste af dagen og slappede af og hørte nogle af de sange der får mig til at slappe af når jeg er meget nervøs. Kl. 14.20 hentede jeg min veninde, Liva - og så kørte vi mod stalden. 

Til at starte med tog vi ned i klubben og så nogle af de andre ride lidt. Jeg fik også lige tjekket opvarmningen ud, og kl. 15.00 gik vi op for at ordne Estel klar. Jeg sadlede hende stille og roligt op, og fik hendes hale flettet op og gjort flot. Hun blev bare så fin, og hendes nye stævne underlag var så fint til hende! Hun virkede allerede fra starten af ret "træt", men hun havde heller ikke været på fold pga. at jeg dagen inden havde vasket hende så fin, det ville være sådan en skam hvis jeg var kommet til en helt mudret hest lørdag. Vi fik gjort os færdige og 15.35 gik vi mod opvarmningen. 

På opvarmningen blev en af de andre heste ved med at vrinske helt vildt. Det synes Estel ikke den skulle være alene om, så hun begyndte også at vrinske helt vildt. Det fik hende helt op at køre, så jeg fik lige et mærkeligt hop op i luften. Jeg kunne ikke andet end at grine lidt af hende, og forsøge at få så godt styr på hende som jeg kunne. Dressur-hegnet var også lidt farligt i starten, men det blev hun hurtigt ligeglad med. Det var svært at opvarme ordenligt, fordi pladsen var rigtig trængt. Men vi gjorde det så godt vi kunne. 

Kl. 16.06 red vi ind til vores 1. program, en LD1. Estel var rigtig dygtig. Men jeg havde ikke nået at få 100 % styr på mine nerver. Jeg følte ikke selv, at det gik overdrevet godt, men heller ikke dårligt overhovedet. Jeg tog det lidt som en "opvarmnings klasse". Tempoet var super fint, hun løb slet ikke med mig. Men hun kiggede lidt på menneskerne oppe ved dommeren, samt højtalerne - de plejede jo ikke, at være der, haha. Vi red LD1 til 70,27 %. 

Kl. 16.34 red vi ind til vores 2. program, en LD2. Estel gik til UG! Hun var simpelthen bare så flydende og perfekt. Det kunne ikke have gået bedre. Jeg følte ikke selv det gik lige så godt som det så ud på videoen der blev optaget, men jeg var bare så stolt bagefter. Jeg sagde også til de andre piger, at jeg var fuldkommen ligeglad med hvilken placering jeg ville få, jeg var bare så stolt af at hun gennemførte det med så ophøjet ro! Det var bare helt utroligt. Vi red LD2 til 71,19 %.

Efter vores sidste klasse gik vi hjem til stalden og fik Estel sadlet af. Hun blev belønnet med 2 gulerødder og 3 godbider. Jeg ordnede hendes boks, og hun kom ind og fik sit hø. Efter jeg havde ordnet stalden, kørte vi ned i klubben. Jeg skulle jo høre præmie overrækkelsen kl. 17.45 hvor klassen sluttede. Og da var det så, at det vilde skete. For jeg blev kaldt op til præmie overrækkelsen! Jeg havde ikke set det komme, og hvis jeg havde ville jeg have troet det var til en 3-4 plads. Men Estel vinder hele showklassen med sin LD2, og 2. pladsen tager hun også med hjem med hendes LD1. Hun slår altså 20 tilmeldte heste og ryttere. Showklassen var en klasse for alle seniorryttere, og ryttere der havde redet d-stævner før. Vi red mod alle ld, lc, lb og la starter - og hun tog hele sejren! Det var fandme sejt. Det var så sejt, at hele min krop rystede. Jeg var lige nær begyndt at græde, jeg blev bare så glad. Lige i det øjeblik sværger jeg, at jeg var lykkelig! Ikke fordi jeg havde vundet som sådan, bare fordi jeg blev så bekræftet i hvor meget mit hårde arbejde er ved at give pote nu! 

Det er noget jeg vil se tilbage på i langtid med et smil på læben. De sidste ord alle pigerne siger til mig er, "den er satme også smart den pony!". Det gjorde mig bare så stolt og glad. Hun startede mod så mange fine sportsponyer og heste .. Og der var bare så mange dygtige ryttere med i klassen, alle bør være rigtig stolt af dem selv! Jeg er ihvertfald SÅ stolt af Estel.

Nu regner jeg med at melde hende til stævne d. 6/12. Vi skal starte ld1 og ld2 igen, da det er på ude-bane og jeg ikke vil stresse med at lære hende at galopere 20 meter volter på 14 dage. Det har hun slet ikke balance eller bæring nok til endnu. Det skal nok komme, vi satser på en lc start til februar nede i klubben. Så har vi hele December og Januar til at blive klar til det.

I dag var jeg i Fredericia med to af mine venner. Det var rigtig hyggeligt! Kl. 16 var jeg hos Estel, planen havde været at ride en tur, men fordi vi har fået så meget sne, droppede jeg det og red i stedet med ned i ridehallen. Vi red uden sadel, skridtede i ca. 45 min.. Travede i ca. 2 min .. Ellers hyggede vi bare.. Det var også det der var meningen med i dag. Det skulle bare være hyggeligt. Jeg er helt overbevist om at Estel synes det var rigtig hyggeligt ikke, at lave en skid! Haha. 

I morgen tidlig kl. 6.00 ringer mit vækkeur. Jeg skal nemlig nå i stalden inden skole for, at ride dressur. Det er lettere for mig, for så kan jeg om eftermiddagen tage hjem efter skole og få lavet afleveringer og lektier, i stedet for at sidde med det så sent om aftenen, hvor jeg er træt. 

Video fra ridtet: 

xoxo
Minna


Ingen kommentarer:

Send en kommentar