Hej bloggen,
Lørdag d. 07.03.15 var jeg i Herning, begge pigerne havde en fri-dag - og jeg fik istedet fundet alle de ting jeg har manglet det sidste års tid. Det blev til nye ridebukser, strømper, elastikker til stigbøjlerne, et fleece tæppe og et nyt underlag til Estel og nye tøjler (gummi-tøjler). I dag var det så tid til at tage ud til hestene endnu engang.
Jeg ville ride noget dressur på Estel igen. Hentede hende og fik hende sadlet op. Hun er blevet så dygtig på stald! Bare for få måneder siden havde hun aldrig stået så pænt stille som hun gjorde idag. Vi skridtede varm, og jeg kunne mærke at hun var lidt træt. Det tog vi ikke som noget særligt, vi er blevet enige om, at det er lidt hårdt for hende sådan at blive brugt til noget hele tiden. Det er hun jo slet ikke vant til, derfor bæger vi selvfølgelig også over med hende.
Hun gik stabilt til bidet i skridten lige fra starten af, så jeg kan vidst godt sætte et lille "tjek" ved skridten nu. Den er kommet helt på plads. Paraderne og tilbage trædningerne sidder også snart i skabet! I traven slog hun lidt fra i starten, men det tog ikke mere end 10 minutters tid, så gik hun storset stabilt til bidet i traven hele tiden også. Det er første gang det er sket! Hun var så overvældende dygtig.
Jeg synes hun gjorde det hele så fint, så idag synes jeg at vi skulle øve lidt galop også. Hun bøvlede en hel del i venstre galoppen. Jeg tror det er fordi hun synes det er lidt svært at finde ud af, så reagere hun med at bukke. Vi fik en fin galop til sidst på den volte. Højre var der ikke lige så meget bøvl med, der gjorde hun det fint forholdsvis hurtigt. Selvom hun kun galopere en halv-en hel langside, så synes jeg det er fint her i starten. Man kan jo tydeligt se at det går frem af med hende alligevel.
Bagefter arbejdede vi videre i trav, jeg havde slet ikke lyst til at stoppe med at ride idag fordi hun var så dygtig! Det gik virkelig godt. Men på et tidspunkt skal man jo stoppe imens legen er god, så det gjorde vi. Så skridtede vi rundt og fik lavet vores første schenkelvigning. Det gjorde hun også virkelig fint. Til slut skridtede vi af på en hyggelig tur ned mod skoven sammen med 2 af de andre som idag var ude at ride.
Jannie fra stalden tog lidt billeder af os med vores nye udstyr.
Haha, synes bare lige i skulle se dokumentation på vores galop ;) |
Jeg striglede og hyggede om Bamse bagefter. Men min far ville gerne hurtigt hjemad, så derfor blev det ikke til så meget som jeg havde planlagt. Men en lille smule fik vi ud af det. Det tror jeg absolut Bamse nød. Hun er begyndt at gå på ene-fold med Cado, sådan at Estel og Bamse ikke går på samme mark. Det havde skabt nogle problemer for Estel. Og hvis hun bliver sat på enefold løber hun igennem hegnet, så det blev nødt til at være Bamse der blev det. MEN det nyder hun også! Og hun har jo socialt kontakt med Cado. I løbet af den kommende uge vil jeg også få lidt tid til hende. Jeg har ikke så lange dage i skolen, så hvis hendes part ikke kan komme- så har jeg bedre mulighed for at ride hende lidt i denne uge. Jeg ville ønske at hun tog hurtigere på, det er sådan set mest det der gør at jeg ikke rider hende ... synes ikke at hun skal yde lige så meget når hun ikke har fedtet til at bruge til det. Men jeg vil se hvad det bliver til, håber self. at jeg kommer ud at ride lidt på hende i den kommende uge!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar