Min seje hest . ♥

Af og til ved jeg ikke hvad jeg skal skrive i overskriften... hun er bare så sej.. Idag red vi ved vejen.. den store vej.. den vej vores ulykke skete ved, dog ikke samme område, men et andet sted - men samme vej. Samme store vej. Hun kiggede en del.. var lidt bange.. men alligevel kunne jeg roligt få hende derhen.. vi red lige op og ned af vejen.. hende og mig.. Lærke og Silas var et andet sted på marken.. hun gjorde det så godt.. lige  i det øjeblik havde jeg det som om vi kunne føle hinanden fuldt ud. Hun lyttede så meget til mig og stolede på at når jeg sagde hun godt kunne gå der, så kunne hun godt gøre det. Og hun gjorde det. ♥ Hun er fantastisk.

Vi rider ikke længere med pisk. Jeg bruger næsten ikke mine ben. Jeg kan lave nedsidning på hende nu, efter nogle år .. haha med problemer.. og idag red jeg hende i cordeo med en håndhest ved siden. Hun er styrbar. Og jeg kan ride hende på græsset kun i cordeo. Hun er fantastisk. Hun er sej. Hun er alting for mig . wauw, det er fantastisk for mig. Snart er det et år siden vores ulykke skete, og alt har ændret sig . Alt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det uden det lyder ondsvagt. Men inden ulykken var vi ikke ligeså stærke som vi er nu, og hun kunne ikke nær så meget . Hverken lastbiler eller traktore. nu kan hun det hele. og i cordeo. jeg ved det ikke, men på en måde fik vores ulykke os til at tænke anderledes og til at gøre vores drømme til virkelighed. Faktisk, har vi aldrig været bedre end nu .  Ulykken var det værste som nogensinde er sket for os, men den har ændret alting. Posetivt som negativt. og jeg fokusere på alt posetivt. Jeg hader ham som gjorde det, men jeg er kommet videre. Godt videre, vi er kommet videre.

Alle de ting burde jeg nok først skrive d. 20 september hvor det er et år siden. Men jeg tænkte meget på det idag. Hun var så god og vi red lige der.. ved den vej.. og .. ja.. hun er bare den bedste..