Da jeg var i København den sidste uge af min sommerferie kontaktede en ung pige ved navn Bettina mig over noget der hedder Hestegalleri, det var et held at jeg loggede ind, for jeg bruger det ikke ret meget mere, men heldigvis for det, hun viste sig nemlig at være den person jeg har ledt efter i 3 år og flere gange har prøvet på at finde via eftersøgninger på Bamses tidl. ejere. Det har bare været umuligt og derfor opgav jeg lidt selv, men så fandt hun heldigvis frem til mig derinde. :-)
Efter flere samtaler og beviser(kendetegn!) på at det er den rigtige hest vi begge taler om fortalte hun hendes del af Bamses historie. Den er der aldrig nogen som har hørt, jeg selv hørte den kun for blot omkring en uges tid siden nu, så det hele er også meget nyt for mig selv, men jeg vil prøve at forklare så godt som Bettina gjorde overfor mig da hun fortalte det hele.
I 2001 (eller deromkring) købte Bettina en fjordhest som hun døbte Bella. Bella kom fra en hestehandler. Hun var sky og svær at komme til, men hun knyttede sig til Bettina, dog havde hun stadig svært ved kontakt med andre mennesker. Da hun blev 3 år skulle hun tilrides, men da hun var en stor mundfuld blev hun sendt til en hollansk berider. Han var vandt til at ride hingste og ungheste, men Bella smed ham af i longen mange gange og løb også af med ham i galop, men Bettina fortæller at han var dygtig og derfor fik hun hans tillid med tiden. Da hun var færdig tilredet kom hun hjem til Bettina igen. Primært blev hun brugt til tur-ridning og af og til lidt undervisning. Det med at hun er enmandshest nu er heller ikke noget nyt. Det var hun også dengang, Bettina fortalte mig at hun en dag havde en veninde med ude hos hende, hun skulle prøve at ride hende lidt - men hun stak af med hende i galop og bukkespring ind over en mark. :P haha. Nu er det lidt anderledes, men hun stikker stadig af, hun smider dem bare ikke af.. hun bruger bare sine mange kræfter istedet (-: Jeg kan ikke huske om hun fik føl inden tilridningen eller efter tilridningen. Ihvertfald har hun fået et hingste føl som kom til at hedde Lando. Han blev desværre aflivet for ikke ret langtid siden pga. en skade han fik i ryggen ): Da Bettina skulle flytte hjemme fra og ikke havde tid til at have hende længere skulle hun sælges. Først blev hendes føl solgt, men så skulle hun også sælges. Den første hun kom ud til ringede kort tid efter og sagde hun var skør. Derfor hentede Bettina hende igen, og hjemme hos hende var hun sød som altid. Næste ejer var en rar kvinde som havde et gods. Desværre gentog det sig igen og Bettina måtte hente hende. Den sidste gang (3. gang) blev hun solgt til rideklubben Hedelykke, de ville prøve hende som elevhest hvis det kunne fungere og det blev hun så. I 2006 bliver hun solgt derfra pga. ryttermangel af samme oversag som jeg skrev højere oppe - hun var en stor udfordring at ride, herfra kender i resten hvis i har læst vores historie, for det er nu jeg lærer hende at kende.
Jeg fortalte herefter min del af historien, og det viser sig at hun før har prøvet at en scooter kørte efter hende. Det er så syndt at hun skulle opleve det 2 gange, men nu ved jeg også at hun havde prøvet det før og det muligvis var derfor hun reagerede så voldsomt på at han kørte efter os.
Som i nok kan læse har hun haft en lidt hård start hvor hun er sky og ikke så menneske glad, alligevel får Bettina hendes tillid og de bliver "bedstevenner", indtil hun må skille sig af med hende hvor hun så er 2 steder inden hun kommer til rideskolen jeg vidste hun havde været hos. Da jeg stod ved siden af hende dagen efter jeg havde fået fortalt det hele, var det anderledes. Altså overhovedet ikke dårligt anderledes, jeg ved bare hvad hendes store rolige og godmodige øjne gemmer på af ting hun har oplevet igennem tiden. Jeg vil ikke være for selvfed og direkte skrive at jeg er den eneste rytter på uldum rideskole hun rigtigt har kunnet med, men for at sige det ligeud ville jeg mene at jeg er det. Og det imponere mig så utrolig meget nu hvor jeg kender hendes historie fra dengang og nu ved at hun ikke knytter sig til alle. Det undre mig hvad hun så i mig, for jeg føler lidt at hun valgte mig.. ja, det lyder underligt.. og det giver sikkert meget mere mening inde i mit hovede end når jeg skriver det ned her.. men jeg gør mit bedste.. i alt den tid jeg har kendt bamse, lige fra første gang jeg så hende.. forelskede jeg mig i hende.. men så mange ting gik i vejen og i et helt år af mine ride år red jeg hende én gang. Alligevel var det lige Bamses part (inden mig selv) af alle parter, som valgte at hjælpe mig med at finde en part og give mig rideture på hende, og det var lige bamse af alle heste der er i baggrunden på næsten alle mine billeder jeg har af de andre heste jeg har redet.. jeg er lidt overtrogisk.. og tror at det var meningen at det var lige præcis hende jeg skulle stå med idag.
Det imponere mig også hvor meget tillid hun har til mig, hvor mange ting hun lader mig gøre, og hvor godt vi arbejder sammen når hun ikke kun i den tid jeg har kendt hende har været enmandshest, men altid har været det. Ja, jeg er bare imponeret.. og stolt af hende.. hun betyder så meget for mig.. men jeg begynder at føle for hver dag der går at jeg betyder mindst ligeså meget for hende, mange vil mene at det er selvglad at sige det, men det synes jeg ikke det er mere. For jeg fortæller bare hvad jeg føler, så må i selv bedømme hvad i ser. Uanset hvad er hun hele verden for mig, og jeg er lykkelig over at hun er min hest. Ingen anden hest vil kunne tage hendes plads, og hun vil foraltid forblive min hest lige indtil hun bliver en gammel gråhåret fjordhest ('; Hun er bare alt for mig..
Mit indlæg her er både langt, en lille smule rodet og underligt.. men jeg håber i kan lide det alligevel. :-) Nogle har spurgt mig om hendes alder nu, og hun er 13-14 år ca. Da hun blev tilredet i 2002 sådan ca. hvor hun var 3 år. (-: så hun er sådan ca. født i 1999 eller der omkring. :-)
Desværre ser det sort ud med at finde hendes forældre.
Her tilsidst vil jeg vise jer tre billeder;
 |
| Bamse - 2 år med hendes hingsteføl Lando |
 |
| Lando - Bamses hingsteføl |
 |
| Bamse - 2 eller 3 år :-) |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar