I går var det d. 1 december. Men det var også den første december siden jeg var 10 år gammel, at jeg gik ind i julemåneden uden min bedsteven. Jeg savner hende så uendeligt meget. Tror du nogensinde det bliver bedre, alt savnet til hende? Jeg tvivler. Men hvem har også nemt ved at miste noget man har haft i sit liv så længe? Det er der nok ikke nogen mennesker der er decideret gode til.
Nogle dage er det bare værre end andre. For tiden har jeg det lidt svært. Jeg er meget stresset, og det gør mig let deprimeret. Jeg har været så vant til at Bamse har været her til at hive mig op når jeg er kommet ned i de sorte huller der kommer her i livet. Nu skal jeg klare mig selv. Eller, jeg har selvfølgelig Estel hos mig. I dag havde jeg en lidt mærkelig oplevelse, og jeg ved jeg måske kommer til at fremstå lidt underlig når jeg siger det her, men nu gør jeg det alligevel. En uge før Bamse døde, hørte jeg en sang som mindede mig utrolig meget om hele den situation jeg stod i på daværende tidspunkt. Jeg fortalte til min mor, hvilken betydning sangen havde for mig. Jeg tænker på hende hver gang jeg hører den sang. Den ligger på en af mine playlister på spotify, og i dag var jeg ret smadret da jeg kom ud til Estel. Jeg var træt og egentlig havde jeg ikke den store energi til at tage ud at ride hende. Jeg gjorde det alligevel, og jeg tog musikken i ørerne fordi det er lettest for mig, ikke at blive for hurtigt irreterret eller lignende på den måde - på dage som i dag altså. Jeg når kun at skridte et par omgange i ridehuset før end jeg opdager hvor træt hun er, det gør mig ikke irreterret, men bare endnu mere træt fordi jeg allerede der ved hvor meget energi jeg selv så skal bruge for at ride hende. Men jeg nåede ikke andet end kun lige at tænke tanken - så spillede sangén pludselig i mine øre. Hvad er chancen? Ud af alle sangene på playlisten. Det fik mig til at slappe af, jeg følte et kort øjeblik at Bamse var hos mig. God som altid til, at få mig til at slappe af på de lidt hårdere dage. Og hvad er chancen så for at den replayer sangen? Det gjorde den. Og efterfølgende gik træningen rigtig fint.
Jeg ved godt, at det nok bare er tankerne der spilder mig et puds. Men det beroliger mig alligevel på en eller anden måde, at have noget "at tro på". At tro på, at hun stadig er hos mig på en eller anden måde. For jeg savner hende så fandens meget. Måske stråler det ikke ud af mig, hvor ked af det jeg egentlig inderst inde er. Men jeg savner hende! Det er bare svært, de fleste mennesker vil aldrig rigtigt forstå hvad hun betød for mig. Bamse var min terapi. Hun reddede mit liv, bogstavligtalt! Og det er ikke engang for at overdrive, det gjorde hun. Men det er jo ikke noget man render rundt og fortæller til Gud og hver mand til dagligt? Man fortæller jo ikke, at man har haft det af helveds til førhen. Det gør man jo ikke? Jeg gør ikke ihvertfald. Og det gør det endnu sværere for folk at forstå det. Nogen har en mor, en far eller en søskende .. Måske en bamse, eller et andet dyr, som er deres "life-saver" og den de altid går til når man er ked af det. Min "life-saver" var Bamse, og hun er væk nu..
Jeg vil så gerne være positiv, og jeg er det også største del af tiden. Jeg smiler og fortæller Estel historier når vi rider tur. Historier om hvordan Bamse og jeg for mange år siden red rundt på de samme grusveje som Estel og jeg nu gør .. Hvordan jeg fik min aller første ridetime på Bamse i selv samme ridehus som Estel og jeg rider i nu. Der er så mange minder, og nogle dage slår de bare ned på en mere trist måde end andre. Det er sådan en dag i dag, tror jeg. Jeg savner hende så meget. Men jeg prøver at fortælle mig, at hun gerne vil have at jeg skal være glad.
En dag kommer jeg til at kysse hendes mule igen, det håber jeg ihvertfald jeg gør. Hun var mit et og alt, og vil altid være det. Estel betyder rigtig meget for mig, men var det ikke for Bamse - havde jeg aldrig haft modet til at tage kampen med Estel op. Bamse havde også en speciel betydning for Estel, det vidste alle på Nylund. De var som mor og datter. Jeg er sikker på, at vi begge to savner hende.
Jeg tror på at Bamse bringer mig held nu, og resten af mit liv.
Der går ikke en dag hvor jeg ikke savner og tænker på hende.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar