8. jun. 2013
" Er det 5 mdr siden hun havde flængen? "
Bloggen her er fra d. 08-06-13
Meningen var at jeg ville have taget tidligt i stalden, også hjem for at læse til min dansk eksamen, men min far kom til at 'glemme mig' så jeg vågnede af mig selv kl. 10.30 og havde 20 min til min bus kørte 1 km fra hvor jeg bor. Det var lidt stresset, men jeg nåede det hele og cyklede til bussen som jeg plejer 10.50. Jeg gik hjem til Lærke og lånte hendes søsters cykel, og cyklede i stalden alene. Lærke skulle ikke med idag. Line var oppe i stalden, hun lovede at hjælpe mig med longeringen af Bamse, da jeg godt kan lide også at se på "ude-fra" når vi træner hende. Så, Line stod for longeringen som sådan, imens jeg opvarmede hende og "skridtede af".
Bamse var simpelthen så super dygtig. Hun klarede det så flot, som du også kan se på billederne ovenover. Hun brugte ryggen så fint, og kom så godt ind under sig. Jeg er sikker på at hun aldrig har gået så godt i longen før. Det var skønt at se. Efter longeringen, skridtede jeg hende af og det er så fedt bare at kunne mærke hvor meget hun bruger ryggen efter! Det er så skønt. :)
Hun skulle have smed kl. 13.00. Hun nåede lige at blive "sadlet af" da smeden kom ind af døren. Jeg fik endelig selv lov til at snakke med ham, og nye "nyheder" dukkede op. Bamse havde for ca. 5 mdr siden en flænge i venstre bagkode? Husker du det?
Well, ihvertfald fik hun dyrlæge ud til den flænge da hun ikke kunne dreje sig uden at ømme sig på benet. Hun fik pencillin, og blev skridtet i et godt stykke tid uden andre gangarter ind over. Flængen forsvandt, men en ny dukkede op, samme hov bare længere nede, og samme længde. Det undrede jeg mig meget over og igår fik jeg svar på hvad det er. Og det er en hov-byld, som vokser ned af lige så stille. Det er ikke noget vi skal være bange for mere, nu vil den tage omkring 7 mdr mere, så vil flængen sidde helt nede i bunden af hoven, klar til at blive beskåret af. Det er fascinerende at smeden kunne sige præcis hvor længe siden det var at hun havde haft flængen i koden, og han sagde at det var fordi flængen nu næsten sidder halvvejs nede på midten af hoven, og sådan en hov-byld tager 1 år om at forsvinde. MEN ja- bamse fik nye sko, og vi fik opklaret den mystiske flænge i hendes hov.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar