5. apr. 2013

" Dagens motion er lavet "


Jeg skal sørme love dig for at efter min lidt 'dovne' dag igår, hvor jeg var sammen med mine tre dejlige venner Frederik, Katja og Daniel - fik jeg indhentet alt hvad jeg har mistet på det og mere til!

Jeg har haft fri idag pga. lockout, så da jeg vågnede i morges var jeg lidt forvirret. Jeg vidste nemlig ikke hvordan jeg skulle komme op i stalden, da min far skulle arbejde til mindst kl. 14.00 og det synes jeg var forsent. Så jeg stod op og åbnede min computer og fandt busplanen, den kørte en halv time efter, så jeg havde ret travlt! Men jeg hoppede i tøjet og gik ned mod bussen.

Der er ca. 1 km ned til der hvor bussen kører fra, så jeg fik lige noget motion der. Da jeg så kom til Tørring og havde ringet til Lærke 4-5 gange imens jeg sad i bussen fordi jeg ville gå hjem til hende og vente på min næste bus, tænkte jeg 'nå hun er nok hjemme alligevel' - så jeg kørte med min bus ned til der hvor Lærke bor istedet for at stå af oppe i byen, lige da jeg er stået ud af bussen får jeg en sms om at Lærke ikke er hjemme- fedt. ;)

Jeg gik så hele vejen op i byen, og købte noget morgenmad! Haha. Derefter gik jeg op i stalden. :) Så jeg har ca. gået 6 km idag! Det synes jeg er godt klaret - haha. Jeg har alligevel stadig mange problemer med min mave, da jeg ikke har hørt fra sygehuset endnu.

Efter en lille pause, ordnede jeg stald, da jeg havde vagten idag. Derefter hentede jeg Bamse og sadlede op. Vi red dressur på banen, men ikke ligeså seriøst som normalt - jeg havde converse sko på og min egen kombi sadel. Men det gik virkelig godt, hun har aldrig gået bedre med sit hoved / stilling før, end hun gjorde idag. :') Det er jeg rigtig stolt af.

Vi trænede en del galop, som hun også var super til. Ellers trænede vi schenkelvigninger og sideways fra jorden. Hun gjorde det hele super flot. :)

Igår havde hun smed, så nu har hun 4 sko på igen. Det er fint synes jeg- da hun gik lidt 'dårligt' på de humpede veje så som grusvejen vi altid rider på når vi skal i skoven. :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar