I går aftes sad jeg og så på mine nyeste videoer. ->
Da jeg bagefter sad og så på nogle af mine gamle klip. Pludselig gik det op for mig hvor meget Bamse har rykket sig de sidste 3 måneder. Jeg blev så glad at jeg næsten kunne begynde at græde. Det er jo fuldstændig sindsygt. Jeg husker tydeligt I September hvor alt begyndte at gå super dårligt. Hun havde en flænge i venstre bagkode, som gjorde at jeg ikke kunne ride normalt på hende. Da den var gået væk fik vi kiropraktor ud fordi hun havde en underlig bule på rygsøjlen. Det viste sig at alt det vi hele tiden havde troet var spat i hendes bagben, istedet var låsninger i kryds, højre bagben og venstre side af halsen. Dog var det ikke så slemt at det ikke kunne ordnes.
September, Oktober, November og December var rent ud sagt - et helved. Eller nej, vi havde vores øjeblikke, men gud hvor fik jeg bare grædt mange tåre. Det var så fandens hårdt at det hele gik så skidt. Bamse gik virkelig ikke godt på bagparten og kunne slet ikke tage benene med ind under sig og den eneste måde hun kunne få muskler i ryggen (og dermed slippe af med låsningen i krydset) var at bruge bagparten ordenligt. Derfor satte jeg en mision igang, og det var at få mere aktion i bagparten. Det tog langtid, rigtig langtid. Og egentlig har jeg ikke opfattet de utrolige fremskridt før sådan helt rigtigt igår da jeg så de gamle klip.
De sidste måneder har jeg lagt en utrolig fokus på hendes tempo. Jeg er blevet nød til at omlægge en del af min træning og har været nød til at være lidt mere bestemt overfor hende, trods jeg ikke synes godt om det. Det har været hårdt, og skide svært - fordi jeg har følt mig "for hård imod hende" ift. hvad jeg plejede at være. Men nu kan jeg se at det har hjulpet, at jeg lige har givet hende det ekstra lille skub og sagt "Hey, vi skal det her" ikke bare givet efter og ladet hende gå som hun ville. Det har gjort de mest utrolige underværker nu. I går sprang Bamse for første gang i 3 år over 30 cm, hun var totalt ren gående bagefter (ikke at jeg nogensinde ville gøre det hvis der var mulighed for at hun ville blive halt), men det er så utroligt - da jeg købte hende for 3 år siden sagde dyrlægen til mig at Bamse aldrig ville blive ridehest igen.
Jeg er så utrolig stolt af hende og jeg er sikker på at hvis vi forsætter arbejdet sommeren over er hun i topform til næste vinter! Vi forsætter med dressur undervisning, vi har ikke så mange forventning, kun nogle mål som vi har sat os. Det eneste vi fokusere på er at Bamse trives, og jeg kan kun sige - at hun aldrig har set bedre ud end hun gør lige nu. Hendes muskler begynder at komme tilbage igen efter en lang vinter og hun har aldrig nogensinde brugt sin ryg og bagpart så godt som hun gør nu.
Jeg kan ikke beskrive det. Jeg har sat nogle få skridt klip sammen, når jeg har fået filmet vores dressur kan jeg lave en lille video hvor jeg sætter alle tre gangarter sammen til en film hvor i kan se forskellen som jeg ser blive bedre hver evig eneste dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar