Hej alle,
Jeg sidder her kl. 00:32 d. 22-12-12 og tænker over mit liv. Det er super underligt at skrive, men alligevel kom jeg lige i tanke om at jeg havde glemt at skrive blog for " idag " eller nu er det jo " igår " . Well, well, - Bamse var fantastisk " igår ". Virkelig fantastisk. Alle tricks gik bedre end de har gjort de seneste mdr. Hun gjorde alle sine tricks perfekte, og gik i alle forsøg op på 'garn-nøglen' med det samme. Det var så fedt. Hun var bare så skøn. Allerede da jeg hentede hende på folden idag, kunne jeg se at hun var glad, hendes øjne strålede på en helt speciel måde, hendes ører pegede lige frem imod mig, da hun kom gående hen til mig derude. Det var så fed en følelse, allerede fra dét sekund kunne jeg se at hun var i noget helt særligt humør idag, og det var hun bestemt. Hun var helt fantastisk. - Til alt. Virkelig alt. Selv tricks vi ikke har trænet ret meget før, eller jo - men de er ikke lykkedes ret mange gange. - Idag gjorde hun det så flot.
Men for at vende tilbage til overskriften, og min første sætning. Ja, jeg sidder og tænker over mit liv. Over hvad jeg har, står med og får ud af det jeg gør. Der sker ting i mit liv lige nu, mange ting som jeg kunne undvære også alligevel ikke? For jeg lærer noget af det hele, uanset hvor mega hårdt det er, så lærer jeg noget og jeg vil være stærkere bagefter. Det har jeg jo prøvet før?
Jeg kunne skrive hele min livs historie ned til jer alle sammen, men det har jeg ikke lyst til. Derfor er mit indlæg svært at forstå, kun meget få af mine veninder ved helt præcist hvad jeg har og hvad jeg er, gået igennem. Og det jeg har oplevet indtil videre har gjort mig stærkere.
Da jeg mødte Bamse i 2007 ændrede mit liv sig. Hun var den der fik mig til at stå op hver morgen, og hun har gjort mig til den jeg er idag. Da ingen støttede mig, gjorde hun. Hun har bragt mig til at få nogle fantastiske venner/veninder dagen idag, noget jeg ikke havde før. Hun har gjort hver dag i mit liv meget bedre og jeg kan simpelthen ikke forstille mig mit liv uden hende. Derfor skal jeg huske at tænke på at lige nu, hvor jeg går igennem en svær tid med Bamse, skal jeg ikke give op, fordi hun er det bedste der er sket for mig. Jeg ved vi nok skal klarer det sammen, fantastiske ting tager tid. I nogen tilfælde - lang tid.
Jeg lægger mit indlæg ud nu kl; 00.47 og jeg har egentlig ikke skrevet noget særligt. Bare små tanker fra mig. Godnat.
Husk at tænk over hvad du har, måske er du en af de heldige.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar