28. apr. 2012

20. september 2011

I går, eller det vil sige "idag" for mig da jeg stadi synes det er d. 28 april fordi jeg ikke er gået iseng og kl. er over 24:00.. men jeg fik lige lyst til at skrive det her ned. D. 27 (altså "igår") var jeg på tur med Bamse alene og her til aften har jeg for blot 3 gang siden september 2011 set videoerne fra den dag vi kom ud for en ulykke. Det er nogle hårde videoer af se. Der sker så men ikke noget vildt, ulykken er ikke blevet filmet, men hvert enkelt klip giver mig en lille tåre inden i og jeg får mest af alt lyst til at tage ud til Bamse lige nu, midt om natten for at give hende en mys på mulen og et ordenligt kram, gud hvor jeg elsker hende!

Det har virkelig været en hård tid for os. Det har været hårdt at komme igang igen og det har været hårdt "at se bort" fra alt det der skete den dag. Men jeg har ikke lyst til at blive mindet om hvor heldig jeg var den dag, at hun ikke trådte noget inden i mig istykker, at hun ikke blev kørt ned eller tænke tilbage på alle ordene jeg sagde til min far da jeg ringede efter hjælp. Det var hårdt og hold kæft hvor var jeg bange for at Bamse ville blive kørt ned )-': Det sætter altså mine tanker lidt igang nu hvor vi er kommet afsted igen. Det betyder uendeligt meget for mig, det er overhovedet ikke til at beskrive hvor meget jeg holder af hende og hvor glad jeg er for at vi kan ride en tur alene igen!

Vi var med i ridehesten junior for april månede med ulykken. Hvis du ønsker detaljer vil jeg råde dig til at købe det blad. Der står det hele ligesom i samlet. Nu har jeg "endelig" fået mig taget sammen til at sætte videoerne fra dagen sammen til én film. Den blev langt fra perfekt, og måske anser nogle den for at være kedelig. Men jeg følte at jeg skulle afslutte mitkapitel. Selvom jeg rider afsted på tur alene med Bamse nu, skal jeg stadig nive mig i armen og komme afsted. Når vi så er afsted nyder jeg det helt af H til og elsker at jeg har gjort det. Men jeg vil virkelig gerne tilbage til bare at kunne ride afsted uden at tænke på hvad der kan ske! Det kommer vi også tilbage til er jeg sikker på!

Men nu har jeg ihvertfald prøvet på at afslutte det her kapitel og starte et nyt. Jeg håber i "kan lide" videoen. Jeg har beholdt lyden på klippende da det jeg siger til Bamse i stalden og på turen betyder ret meget for mig. :'-)

Jeg vil også gerne sige rigtig mange tak til mine dejlige veninder som har støttet mig rigtig meget i den svære tid. Lærke, Sahra, Julie, Isa, Josephine B, Joe og Josephine E! Tusind tak! Det har betydet rigtig meget for mig!

Bamse er min prinsesse og det vil hun altid være! Jeg er sikker på at ingenting nogensinde vil stoppe os i at fuldende hele vores eventyr sammen! os to, altid!



4 kommentarer: