31. maj 2017

hov pleje

I dag skal indlægget handle om Estel's hove. Hun har idag d. 31 maj haft smed ude, og i den anledning ville jeg lave et indlæg omkring hendes hoves udvikling i den tid jeg har haft hende. Der er nemlig sket en del!

Da jeg købte hende i februar 2014 var hendes hove helt ødelagte. De var revnet fra bunden og op til kronranden. Hun gik uden sko, og hovene synes også meget store, idet hun ikke var blevet beskåret rigtigt.

Februar 2014
Som i kan se på billedet er det blot ét eksempel på en af revnerne hun havde i hovene. Hun havde i alt 2 i hver hov af den slags. Derfor havde jeg også hurtigt min smed ude for at vurdere hvad der skulle gøres ved det. Vi besluttede hurtigt, at hun skulle have 4 sko på, fordi revnerne ellers ville blive ved med at sprække længere op i hovebenet. Dette kunne give hende en skade for livet.

I mellemtiden købte jeg også noget plejende fra BlueHorse. Det hjalp hendes hovstyrke til at komme tilbage. Det jeg brugte (og har brugt siden) hedder Ointment Special (Link: https://www.bluehorscare.com/da/produkter/hovpleje/ointment-special-500-g.aspx). Det har hjulpet hende rigtig meget at jeg brugte dette produkt, og jeg kan helt klart anbefale det hvis andre står i samme situation!

Udover dette fik hun en biotin kur i nogle måneder. Det hjalp virkelig meget. Revnerne begyndte at hele langsomt.

April 2014
Men det tog selvfølgelig en del tid at få dem helt væk. Derfor plejer jeg også stadig med det produkt jeg fik fra Bluehorse. Dagen i dag har hun ingen revner i hovene overhovedet. Hun går med 4 sko stadigvæk, men det er også fordi hun rides så meget, og har haft en lidt "flad" stilling på benene uden. Dette skyldes højest sandsynligt overvægten hun havde da jeg fik hende.

Hendes hove er sarte, særligt hvis hun går på græs. Men det er ikke noget hun gør til dagligt længere. I stedet opholder hun sig på en jordfold med hø. Det fungere super godt for både formen og hovene. Estel gik en årgang med kiler på bagbenene pga. et dårligt knæ. Det gik også i sig selv på omkring 8 måneder, og i dag går hun blot med 4 helt almindelige sko. Der er ikke nogle særlige hensyn at tage længere, og hovene er så fine som nye.

Vinter 2016
Mine anbefalinger går klart på at benytte produktet fra bluehorse og en biotin kur. Det hjalp virkelig min hest, som ellers kunne have fået livs lange mén af sine hovskader.

opdatering på livet

Hej bloggen,

Det er efterhånden noget tid siden jeg op startede min blog på instagram igen. Men jeg tænkte at det nu også var tid til, at starte denne blog op igen. Det er ved at være langtid siden jeg sidst har opdateret. Det var helt tilbage i marts sidste år, og det er jeg ked af. Men jeg har ikke haft ret meget tid til at ride her i vinters pga. gymnasiet. Estel har været skadet, og vi er først kommet igang igen her d. 1 april 2017. Men tilgengæld er der en hel del at opdatere om nu.

Estel startede på genoptræning d. 1 april. Siden da er der sket en hel del med hende, men jeg tænker vi bare starter fra begyndelsen af. Hun var blevet en anelse vinter tyk, fordi hun ikke kunne motionere. Sidste sommer, 2016, startede det hele. Vi oplevede at Estel's hud begyndte, at blive utrolig sart. I begyndelsen var det ikke noget som gjorde så meget, da det for det meste var små skrabe mærker fra bidet på kinderne osv. Ikke ting man ikke kunne klare med noget lammeskind. Men det begyndte at blive alting der lavede "hul" på hende. Først min gjord, som ellers havde fungeret på hende. Jeg købte en ny gjord, og den gjorde det faktisk bare værre. Hun fik et kødsår ved gjorden, og det skulle selvfølgelig behandles før end at vi kunne begynde at have sadel på igen. Derfor fik hun en pause i sommerferien sidste år. Efter sommerferien nåede hun lige at blive klar igen, og vi deltog i et stævne på Klintholm i oktober måned. Hun var super skøn at ride, og det gik faktisk rigtig godt med hende.

Billede fra LC1-A til E stævne på Klintholm Ridecenter 2016
Stævnet gik faktisk rigtig godt for os i forhold til omstændighederne. Estel og jeg var blevet kaldt på banen for tidligt, fordi de havde taget fejl af tiderne - de var bagud. Og derfor endte det med, at hun var simpelthen så træt af at opvarme udenfor i regnen, at programmet kiksede en smule for os, da vi endelig kom ind. Men hun gjorde det flot og red til 61.60 % og sluttede lige udenfor placering på en 4. plads.

Efter stævnet gik det så endnu engang ned af bakke. Det blev tid til at hestene skulle klippes, og hendes første klipning gik faktisk okay. Men gjorden blev ved med at drille os. Og derfor fik jeg endnu engang købt mig en ny gjord, som faktisk var/er for lang og skal spændes højt op, men hvis jeg bruger kortere gjord på hende, får hun mærker af det. På et tidspunkt fik hun et sår oppe ved manken, og jeg havde selvfølgelig renset det, da jeg opdagede det. Og det lignede også at det var gået i sig selv. Indtil hele skorpen en dag faldt af, og under skorpen var der en anelse betændelse, men ellers et stort åbent sår på størrelse med en langefinger. Og det tog langtid, det tog rigtig langtid for det sår at hele. I starten forsøgte vi at lave nogle "skulder-puder" til under dæknet, da hun var klippet og vi ikke bare kunne fjerne dæknet fra hende. Men såret fik ikke nok luft af det. Så derfor var vi nødsaget til at lade hende få boksro, så hun kunne gro vinterpels ud. Det kan i godt forstille jer, hvor langtid har taget. Og i den periode kunne Estel hverken have sadel på eller longegjord. Derfor var det eneste vi lavede, at ride tur uden sadel. I foråret, da hun havde fået vinterpels og gik uden dækken, fandt vi ud af at hun med en western sadel (som vi brugte da jeg fik hende) godt kunne rides med sadel. Så i en kort periode lignede vi to fjolser der red "dressur" i en western sadel. Hun lignede en bamse med den store tykke pels. Men det virkede, og såret begyndte at hele langt om længe!

Den 1. april begyndte vi så den rigtige genoptræning med vores rigtige udstyr på. Lige inden vi begyndte træningen, skiftede jeg også hendes foder. Det var ikke fordi hun ikke fungerede på det. Men hun manglede noget ekstra til sin hud. Derfor begyndte jeg at fodre med noget der hedder "Struktur" fra Eggersman. Der er blandt andet gær kultur i, som hjælper på tarmflora funktionen. Og derudover er der forskellige frø i til pels og hud. Det foder hjalp hende en hel del, og hun har ikke haft sår siden - også selvom hun har haft dækken på pga. regnvejr.

Estel d. 8 april 2017
Som i kan se på billedet havde hun tabt alle sine muskler, og var blevet en anelse vintertyk. Men det gik lynhurtigt med hende efter vi kom igang. Og jeg mærkede en betydelig forskel på hende når jeg red. Hun udviklede sig meget hurtigere end inden pausen, og galoppen var for første gang ved at komme ordenligt på plads. Jeg fik et par turer inde i ridehallen, en af de første gange vi galoperede. Hun blev lidt overgearet og gav mig nogle bukkespring med på vejen. Men det tog jeg egentlig bare med at smil, fordi så "kendte jeg min hest igen".

Efterfølgende er hendes træning gået hurtigt frem ad. Vi træner hende lige så mange gange i ugen, som vi gjorde før pausen i vinters. Det er super rart at ride fast på hende igen. Hendes muskler er også kommet lynhurtigt igen. Herunder deler jeg lige nogle billeder hvor det kan ses.

19. april 2017

19. april 2017

29. maj 2017

29. maj 2017
Vi tilmeldte os til et stævne d. 8-9 maj i vores lokale klub, hvor vi rider til dagligt. Kathrine (Estel's part) startede henholdsvis LD1 og LD2-B på hende om lørdagen. De red til hele 73,48 % og vandt dermed klassen. De havde hele weekendens højeste procent. Jeg startede Estel om søndagen, hvor jeg red LC1 og LC3-A. LC1 gik super fint, hun var lidt frisk, men hun klarede det godt og blev placeret som nr. 5 ud af 26 starter. LC3 kom jeg til at lave en lille fejl i galoppen, og det trak os ned i feltet, desværre. Alt i alt trak Estel 4 rosetter med hjem på 2 dage. Vi var meget stolte ryttere.




Estel var den følgende weekend afhentning til Kathrines konfirmation. Her var hun for første gang udenbys for ikke at ride stævne. Der var biler og andre seje køretøjer der hentede nogle af de andre, men Estel rykkede ikke et øre. Hun var lidt overgearet, men det er hun altid. Alt i alt klarede hun også denne tur til UG. Kathrine blev super overrasket og glad, og Estel fik lov til at komme ud, at køre igen efter en lang pause fra at have været ude fra "hjemmet".

Min far og jeg bor lige ved siden af kirken Kathrine blev konfirmeret i, så det var let for os at læsse hende af derhjemme og ride derop. Så var hun også lige hjemme et smut for første gang efter Bamse døde. Det var super rart, og sjovt at have hende med ud den weekend.


Her efterfølgende har vi trænet videre på vores dressur ridning. Estel rykker sig for hver gang i træner. Vi er begyndt at ligge nogle af de svære øvelser ind, særligt i galoppen. Det har jeg gjort både for at hun kan få mere styrke i galoppen, men også for at vi kan komme videre fra de LC'er til stævnerne. Jeg begynder at tro vi er klar til at ride en LC3-A (for at få en god oplevelse med det program), og så en LB1-A. Det regner jeg med at tilmelde hende næste gang vi skal afsted. LA1-A venter vi med til efteråret eller efter sommerferien. Så kan jeg forhåbentligt også nå at få lidt undervisning inden.

Alt i alt går det os super fint. Og jeg vil se om jeg ikke kan blive bedre til at opdatere herinde igen. Lige pt. har jeg mine afsluttende eksaminer, og d. 20 juni bliver jeg student. Herefter holder jeg sabbat år, hvor jeg håber at finde et arbejde. Jeg havde tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde med heste. Men det tror jeg bare ikke at man tjener så godt på i længden. Så jeg ender nok med at søge noget arbejde på en cafe eller lignende.

Nu må vi se hvad fremtiden bringer os.

xoxo
Minna