31. jan. 2016

succes handler ikke om at vinde



Hej bloggen

Der går længere og længere tid mellem mine opdateringer herinde, og det er jeg rigtig ærgerlig over. Men desværre er tiden bare ikke til det som den har været lige pt. Der er sket vildt meget den seneste uges tid. Estel har haft tandlæge for omkring 1 uge siden, hvor hun fik fjernet en ulvetand, samt rettet nogle tandspidser i undermunden. I sidste uge kunne jeg ikke rigtigt træne hende, pga. tænderne drillede hende. Vi kom først rigtigt igang med træningen op til stævnet i mandags. Og allerede onsdag havde hun fri igen, pga. smed. Mine forventninger var bare at vi skulle ud og have en god tur.

I går skulle vi så starte. Hun var okay på opvarmningen, men lige for tiden driller venstre side lidt igen. Det er lidt øv, men sådan er det - det går over igen. Vi gik ind og red en super afslappet program, trods hvidt hegn omkring hele banen, højt musik og højtaleren dommeren snakkede i. Estel har aldrig prøvet noget der lignede sådan "et stort stævne". Det var vores første D-stævne. Vi red til 75,27 % og vandt klassen. Vi red mod alle de fine store brune heste, det var helt utroligt.

Så vi kom hjem med en 1. plads igen, og en pose med nogle sponsorerede gaver i! Estel gik lige i traileren da vi kørte derhen (ligesom hun plejer). Men da vi skulle hjem ville hun satme ikke læsses. Det tog over 2,5 time. Og da jeg var/er meget syg, måtte jeg med mellemrum sætte mig ind i bilen for at få varmen. Det var rigtig røv irreterrende. Det endte med at jeg tog musik i ørene og gav det et sidste forsøg, så gik hun sørme op. Og hjem kom vi ca. 19.30. Jeg er meget stolt!

xoxo
Minna






21. jan. 2016

travl hverdag, øv


Hej bloggen

Længe siden jeg har opdateret herinde, jeg har bare så travlt for tiden og jeg må indrømme at det ikke er bloggen jeg sætter højest i perioder som den her. Her efter jul er vores skema på gymnasiet blevet lavet meget op. Vi har fået 4. moduler storset hver dag, og derfor er det lidt svært at få alting til at hænge sammen. Det hele skal ligesom gå op i en højere enhed. Ridehallen lukker mandag, tirsdag, torsdag og fredag - omkring kl. 17.00 - 18.00 så jeg har små travlt hver dag efter skole, hvis jeg skal nå at ride inden hallen lukker. Det er lidt op ad bakke må jeg nok indrømme! Nogle dage kommer jeg ikke afsted for at ride, istedet har jeg gået et par ture med hende på det sidste og haft hende med nede og løbe lidt løs. Jeg er ikke god til at stresse rundt for at nå alting, så bliver jeg i dårligt humør og det mærker Estel rigtig hurtigt.

Men altså - vi får trænet! Det kan vores træner også se. I mandags til undervisning fik vi rigtig meget ros for hvor fin vores galop er ved at blive. Balancen bliver bedre og bedre, og hun laver storset ingen forkerte anspring længere. Det er ved at se ganske fornuftigt ud efterhånden! Derudover fik Elisabeth jo en tur på hende i sidste uge hvilket har gjort, at hun ved lidt mere om hvordan det er at sidde på Estel. I mandags trænede vi storset ingen volter, i stedet red vi hele tiden lige ud. Hun har det med at gøre sig lidt stærk for mig, så som Elisabeth siger "har jeg på ingen måde brug for at gå i trænings center ved siden af! " haha. ::) Det er nu også fint, det ville jeg slet ikke have tid til!

I søndags red jeg en lang tur på hende. Helt til Boring som er ca. 10 km. Der ligger sne udenfor, så det var lidt en udfordring. Men Estel klarede det nu godt. Man kunne også tydeligt mærke på hende, at hun blev helt træt i hovedet til sidst. Tirsdag gik vi en lille tur udenfor, og så ned i ridehuset for at hun kunne få lov til at løbe lidt rundt. Det er lidt svært at gøre det på folden, og Estel samler simpelthen så meget energi, at hun bliver som en lille bombe at have med at gøre. Jeg nåede da også kun lige at tage tæppe og trækketov af hende, så var hun smuttet i fuld fart. Sådan tog hun lige et par omgange indtil hun var træt, haha. Igår (onsdag) havde hun fri, da jeg skulle være sammen med min kæreste. I dag har jeg været nede for, at ride dressur igen. Det gik fint. Vi trænede en masse slangegange, parader, overgange og sådan nogle ting. Ridebunden er lidt frossen, så derfor galoperede jeg hende ikke. Vil ikke risikere at hun kommer til skade!

I morgen skal vi nå at ride eller longere inden tandlægen kommer kl. 16.30 og ordner hendes tænder. Derudover kommer smeden også i næste uge. D. 30/1 er vi tilmeldt stævne i Hedensted. Det bliver rigtig spændende. Vi kan ikke træne så meget i hverdagene, men jeg tror nu nok stævnet skal gå alligevel. Hun er jo en kammerat! Hehe.

Personligt går det mig okay. Jeg er glad. Der er sket rigtig mange gode og positive ting i mit liv på det sidste. Nogle konflikter i privatlivet er kommet ud af verden, jeg har fået lysten lidt tilbage til at tage i stalden, efter en mindre periode hvor jeg har været ekstremt stresset og træt af mit alt for travle liv, og så har jeg jo fået Patrick, som jeg er rigtig glad for. Men jeg har mine dage hvor det hele virker lidt uoverskueligt og træls. Og på dage som dem, savner jeg Bamse så fandens meget. Det er helt ufatteligt. Der går ikke en dag hvor jeg ikke savner hende. I morgen er det 3 måneder siden.. Tiden er gået hurtigt .. Alligevel føler jeg det er en evighed siden jeg sad i boksen og sagde farvel til hende. Gal jeg vil give alt for at få hende tilbage.. Jeg prøver at være glad alligevel, for der sker rigtig mange gode ting - som jeg også sagde før. Nogle dage er det bare lidt svært at komme igennem det. Efter d. 1/2 regner jeg med at få lavet min tatovering. Der skulle pengene gerne være til den. Vi har diskuteret prisen hos dem der skal lave den og er kommet frem til at den vil koste omkring 2.500 kr,- så det er lidt med at have pengene til det.

xoxo
Minna