Hej bloggen,
Tiden flyver bare af sted. Nogle gange sidder jeg og tænker
på hvor meget der er sket og hvor anderledes mit liv er i år i forhold til
sidste år. Sidste år, på præcis denne tid lå jeg for det meste og var skide ked
af det hele tiden, fordi jeg (som mange af jer allerede er klar over) havde en
depression. Jeg gik ikke i skole, faktisk gik hele mit liv på heste og min
dengang kæreste. I år er det hele bare så anderledes. Først og fremmest har jeg
jo ingen kæreste længere, det har givet mig en helt masse andre nye og
spændende muligheder. For det andet begyndte jeg jo i skole igen efter
sommerferien, hvilket mange af mine nære faktisk er rigtig imponeret over at
jeg kunne. Det fortryder jeg bestemt ikke, at jeg valgte at gøre. Jeg har fået
en helt masse fantastiske venner, som har forandret mit liv på mange rigtig
gode måder. Jeg føler mig ærligtalt som en helt anden person! Det lyder ret
overdrevet når man sådan skriver det ned, men det er faktisk helt sådan jeg har
det. Selvfølgelig er der stadig en helt masse af den Minna jeg var for 1 år
siden tilbage i mig, og jeg er da stadig mig selv – bare på en helt anden måde.
Jeg kan ærligt stå frem og faktisk sige højt at jeg har det fint som det ser ud
lige nu. Det er ret stort for mig at kunne sige, fordi jeg normalt bøvler med
en hel del forskellige ting både til hverdag, men også i det store hele.
Men tilbage til heste-snakken. I de 3 år jeg skal studere på
gymnasiet har jeg virkelig ikke meget tid at gøre godt med. Det gør mig tit
lidt trist til mode og jeg får også en hel del dårlig samvittighed. Min største
drøm lige nu, tror jeg er at få Estel til et sted med ridehus, bare i
vinterperioden. Det kunne gavne os så meget med fast undervisning og et sted at
træne seriøst. Hun har brug for det, det kan man tydeligt mærke på hende. Men
det kan ikke lade sig at gøre, det er simpelthen for dyrt for os. Desværre. Jeg
kan ikke ride på Estel i hverdagene, også selvom jeg har fri kl. 14, fordi man
skal have masser af tid når man sætter sig op på hende. Det skal man have fordi
jeg ikke bare kan ”stoppe” midt i det hele. Hun er rigtig svær at ride på, som
mange allerede er klar over. Så desværre går det mest på tur og longering når
jeg er derude.
Nu til det lidt mere spændende emne. Som mange af jer allerede
ved har jeg i en længere periode søgt part til mine piger. Det har ikke
lykkedes at finde Estel en part endnu, og jeg har egentlig også fundet frem til
at jeg tror det er for farligt at lade nogen ride hende lige nu (altså udover
mig selv, jeg kan stå til ansvar for mig selv og min krop – men ikke andre
menneskers). Men, men, men – jeg har været så utrolig heldig, at jeg har fundet
den sødeste part til Bamse! Det er jeg simpelthen så utrolig glad for. Hun skal
tage sig af hende og ride/hygge/nusse (lige hvad hun vil faktisk) i hverdagene.
Hun har indtil videre hilst på Bamse to gange, den ene var i dag. Hvor vi var
ude at gå en lille tur med hende. Hun har nemlig tabt en sko, så hun har endnu
ikke haft muligheden for at ride på hende. Smeden kommer på tirsdag, også skal
hun ud og prøve hende. Det bliver bare så dejligt! Og jeg er så utrolig glad
for at jeg endelig har fundet en sød pige. Så skal min samvittighed heller ikke
ryge sådan ned, så ved jeg at der er en som nusser lidt om hende når jeg ikke
selv har mulighed for det pt. I weekenderne har jeg hende stadig, og hun er jo
stadig min pony. Det er bare rigtig rart for mig endelig at have fundet en
løsning. Det varmer mit hjerte, hihi.
Derudover er det jo snart jul, faktisk ønsker jeg mig ikke rigtig nogle heste ting i år. Jeg ønsker mig nogle nye ridebukser i sort og en plakat af mit elskede billede fra rapsmarken i sommers, hvor jeg står med begge pigerne. Det håber jeg selvfølgelig at jeg får. Ellers er der ikke så meget andet at sige end at jeg selvfølgelig lader jer høre fra mig på et tidspunkt snarest igen.